Chokolade sænker risikoen for at få diabetes

Chokolade sænker risikoen for at få diabetes

Antallet af diabetikere i Danmark er steget kraftigt gennem det sidste årti. De seneste tal viser at hele 5,7% af den danske befolkning lider af diabetes. Det er derfor vigtigt at få stoppet denne negative udvikling. Et hold forskere kommer nu med et noget overraskende bud på en kur mod diabetes, nemlig chokolade.

Antallet af diabetikere i Danmark er steget kraftigt gennem det sidste årti. De seneste tal viser at hele 5,7% af den danske befolkning lider af diabetes. Det er derfor vigtigt at få stoppet denne negative udvikling. Et hold forskere kommer nu med et noget overraskende bud på en kur mod diabetes, nemlig chokolade. Chokolade opfattes af de fleste mennesker som en usund fristelse, der kun bør nydes i et begrænset omfang. I kraft af sit høje indhold af sukker og fedt vil et overforbrug da også lede til overvægt. Det er videnskabeligt bevist, at overvægt er forbundet med en række følgesygdomme som eksempelvis diabetes og nogle kræftformer. Derfor er det vigtigt ikke at overspise chokolade. I forlængelse af dette foreslår et nyt studie, at et regelmæssigt og moderat indtag af chokolade kan have en række gavnlige sundhedsmæssige effekter, specielt hvis der er tale om mørk chokolade.

Mørk chokolade har det højeste kakaoindhold, hvilket betyder at det også indeholder større mængder af antioxidanter. Disse antioxidanter er substanser, som potentielt kan forebygge eller mindske visse former for cellebeskadigelse. Cellebeskadigelse ses i forbindelse med flere sygdomme, heriblandt diabetes. Ud over at findes i chokolade, er frugt og grøntsager også rige på antioxidanter.

Det nye studie var baseret på chokoladeindtaget hos 1.153 personer i alderen 18-69 år. Formålet med studiet var at undersøge, om der er en sammenhæng mellem chokoladeindtag og insulinresistens. Insulinresistens er forbundet med type 2-diabetes og er en tilstand, hvor kroppens celler ikke reagerer effektivt på insulin. Derudover blev det også undersøgt, hvilken effekt chokolade har på niveauet af leverenzym i kroppen, der bruges som en indikation på funktionen af leveren. Resultatet af studiet viste, at de forsøgsdeltagere, som i gennemsnit indtog 24,8 gram chokolade dagligt, havde nedsat insulinresistens og bedre leverenzym niveauer, sammenlignet med de forsøgsdeltagere, som ikke spiste chokolade dagligt. Det viste sig ydermere, at effekten var tydeligere hos de forsøgsdeltagere, som havde det største chokoladeindtag.

Forskerne, som udførte studiet, tog højde for en række sociodemografiske faktorer, som potentielt kunne have en effekt på fundene. Disse faktorer var for eksempel: alder, køn, uddannelse og livsstil. I forbindelse med dette fandt forskerne, at de forsøgsdeltagere, som dagligt spiste chokolade, var mere fysisk aktive, yngre og havde en højere uddannelse sammenlignet med de, som ikke spise chokolade dagligt.

På baggrund af dette fund kan det tænkes, at den positive effekt fundet i studiet, også kan skyldes den sundere livsstil, som forskerne fandt hos de, som dagligt spiste chokolade. I kraft af dette kan den positive effekt skyldes et sammenspil mellem forsøgsdeltagernes sundere livsstil og deres daglige chokoladeindtag, som begge er vist at kunne sænke risikoen for diverse sygdomme, eksempelvis diabetes. Forskerne bag studiet rapporterede, at et dagligt chokoladeindtag potentielt kan reducere risikoen for udvikling af sygdomme, som diabetes, hjertesygdomme og slagtilfælde. De understreger dog vigtigheden af at fundene fra deres observationsstudie understøttes af mere robuste forsøg forud for implementering i kostanbefalingerne.

På baggrund af dette er det ikke helt urealistisk, at chokolade en dag kommer til at være en del af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for sund kost. Dog skal det understreges, at der er væsentlige sundhedsmæssige forskelle på chokolade med naturligt kakaoindhold og forarbejdet chokolade, hvor det sidstnævnte er mere kalorierigt. På baggrund af dette vil det i et sundhedsmæssigt perspektiv være mest hensigtsmæssigt at vælge chokolade med naturligt kakaoindhold.  

Kilder

1. http://www.diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/diabetes-i-danmark.aspx
2. http://www.netdoktor.dk/overvaegt/overvaegt_folgesygdomme.htm
3. https://www.nlm.nih.gov/medlineplus/antioxidants.html
4. http://www.medicalnewstoday.com/articles/309741.php

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil