Denne sportsgren hjælper mod colitis ulcerosa

Denne sportsgren hjælper mod colitis ulcerosa

Perioder med svære symptomer hos patienter, som lider af colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) er ofte forbundet med stress. Forskere har nu testet en sportsgren, der fokuserer på harmoni mellem krop og sind, for at se om denne kunne lindre sygdomsaktiviteten og dermed øge livskvaliteten. Læs hvilken sportsgren der er tale om her, og få svaret på undersøgelsen.

Hvad er colitis ulcerosa?

Colitis ulcerosa er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, som rammer tyktarmen. Betændelsestilstanden forårsager sår på tyktarmens slimhinde, hvorfor patienten oplever blodige og hyppige afføringer, samt almen utilpashed, anæmi (blodmangel) og træthed. Sygdomsforløbet er ofte præget af både sygdomsfrie perioder, hvor patienten ikke mærker noget til sygdommen, og aktive perioder med svære symptomer.

Når sygdommen pludseligt blusser op efter en kortere eller længere sygdomsfri periode, er det ofte fordi patienten befinder sig i en stress-påvirket tilstand. Dette kan medføre, at en stressende periode blot bliver endnu værre pga. de invaliderende sygdomssymptomer, som hæmmer ens daglige funktionsniveau, hvormed stress-niveauet øges yderligere, og en ond cirkel begynder. Mange patienter med colitis ulcerosa forbinder disse perioder med forringet livskvalitet.
 

Hvilken sportsgren?

Yoga er en sportsgren, som i den seneste tid er blevet mere og mere populær. I yoga har man meget fokus på åndedræt og smidighed, og under øvelserne forsøger man at forene og skabe harmoni mellem krop og sind. Således kan yoga virke forebyggende og lindrende på ydre stressende faktorer.

En gruppe forskere bemærkede, at denne effekt fra yoga muligvis kunne virke lindrende hos patienter med colitis ulcerosa. De lavede derfor en undersøgelse af 77 patienter med colitis ulcerosa i en klinisk midlertidig bedringsperiode, men med nedsat sygdomsspecifik livskvalitet. Halvdelen af forsøgsdeltagerne skulle deltage i en ugentlig 90 minutters yoga session med en erfaren træner og fik samtidig et yogaprogram med øvelser, som de selv kunne vælge om de ville benytte eller ej. Den anden halvdel af deltagerne, kontrolgruppen, fik ingen yogaundervisning men i stedet en bog, som beskrev sygdommen, samt hvad man selv kan gøre for at lindre symptomerne.

Forsøget forløb over 24 uger, og deltagerne fik målt deres livskvalitet og sygdomsaktivitet efter 12 og 24 uger. Resultaterne viste, at livskvaliteten var markant bedre i gruppen, der fik yogaundervisning end hos kontrolgruppen. Under perioden oplevede begge grupper dog en forbedring i livskvalitet. Men udover at livskvaliteten steg mest blandt yoga-deltagerne, så var sygdomsaktiviteten i denne gruppe også markant lavere end i kontrolgruppen.

Således kunne forskerne konkludere, at yoga kunne lindre sygdomsaktiviteten og øge livskvaliteten hos patienter med colitis ulcerosa under en sygdomsfri periode. Yoga er derfor blevet foreslået som mulig metode til at forhindre, at sygdommen blusser op igen efter perioder med bedring, da det er med til at hindre stress.

 

Kilder:

1. http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/apt.14062/epdf
2. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/inflammatorisk-tarmsygdom/colitis-ulcerosa/

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil