Derfor oplever ældre appetitløshed

Derfor oplever ældre appetitløshed

Ældre voksne - både mænd og kvinder - oplever ofte tab af appetit, hvilket resulterer i vægttab og underernæring. Nu har forskere måske fundet årsagen til denne appetitløshed.

Betegnelsen ‘anoreksi af alderdom’ dækker over en tilstand med tab af appetit, som optræder hos rigtig mange ældre mennesker. Ca. 15-20 % af seniorer oplever et utilsigtet vægttab pga. denne manglende lyst til mad. Den mistede appetit kan skyldes emotionelle problemer, såsom depression eller sorg, men i mange tilfælde er årsagen ukendt.

Tidligere studier har foreslået at tab af appetit hos den ældre befolkning kunne skyldes reduceret mængde af hormonet ghrelin, et hormon som fortæller mennesket, hvornår det er sulten.

Et nyt studie udført af en gruppe forskere på Plymouth University i England har nu observeret en ændring i produktionen af et andet hormon hos ældre. Dette hormon kaldes peptid YY og er muligvis synderen bag den mistede appetit. For at nå til denne hypotese, undersøgte forskerne en gruppe på 31 raske voksne i alderen 21 til 92 år, hvoraf 6 af deltagerne var over 80 år. Forskerne noterede dog, at det var en stor udfordring i forbindelse med denne undersøgelse. Udfordringen lå i at finde ældre voksne, som ikke led af sundhedsproblemer.

Dette var nødvendigt for at kunne vurdere ændringer i appetit uafhængigt af sygdom.

I forsøget skulle alle deltagerne faste i flere timer, før de måtte indtage morgenmad som indeholdte 660 kalorier. Efter deltagerne begyndte at spise, målte forskerne deres niveauer af peptid YY, ghrelin og glucagon-lignende peptid 1 (GLP-1) - et hormon, der er ansvarlig for reduceret appetit og frigivelsen af insulin - med regelmæssige tidsintervaller over en 3-timers periode. Derudover blev forsøgspersonerne bedt om at vurdere, hvor sultne de var, hvor meget mad, de troede, de ville spise, og hvor behagelig maden var at spise.

Undersøgelsens resultater viste, at sammenlignet med yngre personer, var produktionen af peptid YY hos ældre personer over 80 år større. Der var dog ingen forskel i ghrelin eller GLP-1-niveauer mellem aldersgrupperne.

Derudover viste resultaterne, at de ældre over 80 år rapporterede reduceret sult, reduceret forventet spisemængde, og de syntes maden var mindre behagelig at spise sammenlignet med de yngre forsøgsdeltagere. Baseret på disse resultater, mener forskerne, at det er muligt at den øgede produktion af peptid YY medfører nedsat appetit blandt ældre voksne, hvilket forårsager underernæring og vægttab.

Selvom yderligere undersøgelser er nødvendige for at vurdere betydningen af peptid YY-produktion i en større population af ældre mænd og kvinder, mener forskerne, at de nyeste resultater er yderst "spændende". Hvis større studier finder samme resultater, kan forskerne arbejde på at undersøge en mulig ubalance af dette hormon, og måske endda formå at bekæmpe denne ændring, således at ‘anoreksi af alderdom’ kan blive et sjældent syn.

 

Kilder:

1. http://www.medicalnewstoday.com/articles/312190.php

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil