Hvad er aflatoxin og hvorfor er det farligt?
Aflatoxiner er gifte fra svampene Aspergillus Flavus og A. Parasiticus og kan optræde i mange fødevarer, såsom jordnødder, nødder, majs, tørrede frugter som f.eks. figner og krydderier. Disse gifte er stærkt kræftfremkaldende og i meget høje koncentrationer kan de forårsage akutte leverskader. Det er især et problem i lande med et varmt og fugtigt klima, hvor ovennævnte fødevarer udgør en vigtig bestanddel af kosten. Dette gælder især tropiske og subtropiske områder.
Genprofiler forudsiger din risiko for leverkræft
I store dele af verden som f.eks. Sydøstasien og Afrika, er eksponering til aflatoxin angivelig årsag til op mod 80% af leverkræft tilfælde. Forskere har nu fundet en måde, hvorpå de kan vurdere om celler har været udsat for aflatoxin og dermed forudsige om den enkelte person befinder sig i højrisikogruppen for at udvikle leverkræft, potentielt flere år før der udvikles kræft i vedkommendes lever. Ved hjælp af den såkaldte baserækkefølge i DNA, dvs. afkodning af arvematerialet, kan forskere via kendskab til genetiske afvigelser (mutationer) afgøre om levercellerne har været udsat for aflatoxin. Aflatoxin vil nemlig ofte omdanne basen guanin til thymin i DNA’et, hvilket skaber store strukturelle konsekvenser for strukturen af DNA’et.
Denne iagttagelse bygger på en undersøgelse af mus. Nyfødte mus fik taget en vævsprøve af deres lever, blev udsat for aflatoxin og 10 uger senere fik de igen udtaget en vævsprøve fra deres lever. Senere udviklede alle musene en malign (ondartet/kræft) tumor i leveren, hvilken forskerne også tog en vævsprøve fra. Her kunne forskerne se, at der allerede efter 10 uger, dvs. længe før musene havde udviklet kræft, var sket forandringer i deres DNA. Disse forandringer i musene har forskerne senere sammenlignet med genprofiler fra patienter med leverkræft fra hele verden, og fundet at disse var yderst sammenlignelige, især fra Sydøstasien og Afrika, som også menes at være udsat for mest aflatoxin i deres kost.
Forskerne håber på, at de kan lave en test, der hurtigt kan vurdere genprofilen hos patienter og derved vurdere deres risikoprofil. De med højrisiko-profil vil kunne tilbydes regelmæssig screening for at kunne opdage nyudviklede tumorer så tidligt som muligt og derved lave kirurgisk indgreb inden kræften har spredt sig eller vokset sig så stor, at den er blevet uhelbredelig. Testen ville også kunne bruges til at vurdere kræftbeskyttende lægemidler og fødevarer, som muligvis kan beskytte mod skaderne fra aflatoxin og andre kræftfremkaldende stoffer. F.eks. testes broccoli i Kina netop nu, da det menes at indeholde et stof, der beskytter mod leverkræft.
Skal vi være bange i Danmark?
EU har vedtaget nogle regler, som beskytter os mod udsættelse for aflatoxin. De har fastlagt grænseværdier for, hvor meget aflatoxin der må være i fødevarer, og der er desuden også lavet regler vedrørende kontrol, håndtering og opbevaring af fødevarer, således, at svampeproduktion af aflatoxin undgås og befolkningen udsættes mindst muligt for stoffet. I Danmark er der vedtaget yderligere regler. F.eks. er der grænseværdier for aflatoxin-indhold i dyrefoder til malkekvæg, så indholdet i mælk er utrolig lavt. Vi er således godt beskyttet i Danmark.
