E-cigaretter – sundt eller usundt?

E-cigaretter – sundt eller usundt?

Der er delte meninger om den sundhedsmæssige vurdering af e-cigaretter. Vi ved endnu meget lidt om konsekvenser af e-cigaretter, og er du selv i tvivl, så læs mere her om anbefalinger og videnskabelige undersøgelser af e-cigaretterne.

E-cigaret er en forkortelse for elektronisk cigaret. De er efterhåndet kommet frem alle steder og er blandt mange rygere et førstevalg, når de skal vælge, hvilken metode de vil forsøge sig med for at stoppe med at ryge. E-cigaretten har form som en almindelig tobakscigaret, men er en elektronisk anordning indeholdende e-væske, et varmelegeme og et batteri. Under indånding producerer e-cigaretten damp, som ryger ind i munden.   

Der findes mange forskellig slags e-cigaretter. Indholdet i e-væsken varierer, men ofte findes ”propylenglycol” og ”glycerin” samt forskellige aromastoffer og nogle indeholder desuden nikotin.

Sundhedsstyrelsen skriver, at der endnu ikke findes videnskabelig evidens for, hvorvidt e-cigaretter er sundhedsskadelige eller ej, eller hvilke konsekvenser,  der er forbundet med dem på langt sigt. Nogle undersøgelser har fundet kræftfremkaldende stoffer og sundhedsskadelige stoffer i visse e-væsker og e-dampe. Derfor vurderer Sundhedsstyrelsen, at der er en betydelig usikkerhed om sikkerheden ved at anvende produkterne specielt på langt sigt. Derudover findes der ikke videnskabelig bevis for, at e-cigaretter rent faktisk er effektive som middel til varigt rygestop, og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke e-cigaretter som rygestopmiddel. De kan nemlig bidrage til at fastholde rygeafhængighed, især de med nikotinindhold, og selve vanerne omkring rygning.

Mange mennesker tror dog, at e-cigaretter er sunde uden at have nogen forklaring på hvorfor. Der er dog mere, der tyder på det modsatte.

Nikotin i sig selv er et farligt og stærkt vanedannende stof, og det er svært at styre hvor meget man indtager.

Derudover er der fundet skadelige kemikalier såsom diethylenglycol, en komponent af frostvæske, der er giftigefor mennesker og er forbudt i fødevarer og lægemidler. Derudover har der vist sig at være kræftfremkaldende stoffer, såsom nitrosamin og andre giftige kemikalier, som brugerne potentielt kan inhalere.

Et nyt studier viser nu, at det kan øge risikoen for andre sygdomme. Forskere fra University of California i Los Angeles fandt, at giftige indholdsstoffer og nanopartikler i dampen fra e-cigaretter slog 85 % af laboratoriets dyrkede cellekulturer ihjel. Det er derfor muligt, at disse stoffer kan dræbe det øverste cellelag i mund og svælg, og derfor antager forskerne, at samme virkning ses hos mennesker, som eksponeres for e-dampe. Derved kan de øge risikoen for udvikling af orale sygdomme.  

Så selvom e-cigaretter ofte markedsføres og sælges som sikre rygestopmidler og som sunde alternativer til almindelige cigaretter, er det ikke nødvendigvis sandt. De er muligvis mindre sundhedsskadelige end almindelige cigaretter, men sunde og uskadelige er de ikke.

 

 Kilder

1. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/tobak/andre-tobaksvarer/e-cigaretter
2. https://www.medicaldiscoverynews.com/shows/264-ecigs.html
3. http://www.upi.com/Health_News/2016/06/30/E-cigs-may-damage-cells-in-mouth/5441467338994/

Kilder

1. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/tobak/andre-tobaksvare…
2. https://www.medicaldiscoverynews.com/shows/264-ecigs.html
3. http://www.upi.com/Health_News/2016/06/30/E-cigs-may-damage-cells-in-mouth…

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil