En ostescanner kan redde patienter med skrumpelever

En ostescanner kan redde patienter med skrumpelever

Forskere har fundet en ny metode til at opdage skrumpelever ved hjælp af en ostescanner. Find ud af hvordan her.

Denne nye metode kan medvirke til, at forbedre den negative tendens, der er til en sen diagnose af skrumpelever, og vil kunne forbedre den ellers dårlige prognose forbundet med skrumpelever. Ved en tidligere diagnose kan lægerne måske nå at stoppe sygdomsprogressionen, inden det er for sent, og dermed gøre dem i stand til hjælpe patienterne og reducere den høje mortalitetsrate.
 

Hvad er skrumpelever?

Skrumpelever er en meget alvorlig sygdom, som ofte har døden til følge. Det er slutstadiet af en række forskellige leversygdomme, herunder fedtlever og leverbetændelse. Skrumpelever er en kronisk tilstand, hvor levervævet er erstattet af arvæv pga. en længere periode med beskadigelse af levervævet. Oftest skyldes skrumpelever et langvarigt alkoholmisbrug.

På trods af, at skrumpelever er en livstruende sygdom, er symptomerne ofte uspecifikke, idet patienterne hyppigt kun bemærker øget træthed samt nedsat appetit, initiativ og seksuallyst. Dog er gulfarvning af huden, mørk urin og kitfarvet afføring alvorlige tegn på en syg lever.
 

Ostescanner som nyttigt redskab for læger

Den ofte sene opdagelse af sygdommen medfører en lavere sandsynlighed for at lægen kan gøre noget for at forbedre patientens tilstand. Denne negative karakteristik af forløbet, for en patient med skrumpelever, har forskere fra Odense Universitetshospital heldigvis et mål om at ændre. De har derfor sat 14 millioner kroner af til leverforskning de næste 5 år. De pointerer, at der mangler gode behandlingstilbud og metoder til tidligere diagnosticering.

Forskeren Maja Thiele fra Odense Universitetshospital har opdaget, at en ostescanner fra fødevareindustrien kan opdage skrumpelever i sine tidlige stadier. Ostescanneren bruges normalt til at måle en osts modenhed ved at sende ultralyd ind i osten og måle, hvor fast den er. Ostescanneren har nu vist sig også at besidde en anden vigtig funktion; den kan opdage skrumpelever langt tidligere i sygdomsforløbet, sammenlignet med det tidspunkt, hvor sygdommen præsenterer sig med mærkbare symptomer, eller hvor læger kan måle ændringer af levertal i en blodprøve. Samtidig er skanningen smertefri, modsat en vævsprøve fra leveren, som er nødvendig for at fastslå sygdommen. 

Det tyder således på, at ostescanneren skal rykkes fra kølerummet til hospitalerne eller ud til de praktiserende læger, hvor de kan bidrage til en tidlig diagnose af skrumpelever. Dette vil kunne bidrage til at behandlingen begynder tidligere og derved forebygge forværring af sygdommen, så mortaliteten falder.

Kilder

1. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/leve…
2. http://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/tusindvis-doer-af-skrumpelever-men-…

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil