Flere mennesker faster, men årsagerne er forskellige. Under ramadan faster muslimer, hvilket betyder, at de i 29-30 dage ikke må spise, drikke, ryge eller have seksuelt samvær fra daggry til solnedgang. Kuren, der er kaldet 5:2 involverer også faste, dog kun i to dage om ugen, i sammenhæng med fem dage med det anbefalede kalorieindtag, og følges ofte af personer som ønsker at opnå et vægttab. Men hvilken betydning har faste for kroppens ve og vel?
Der er lavet mange undersøgelser vedrørende effekten af faste
Læge Michael Mosley er fortaler for fastekuren og nævner bl.a., at denne diæt ikke blot har positiv effekt, når det gælder et ønsket vægttab – den tilbyder også andre sundhedsfordele. Her fremhæver han bl.a. undersøgelser af intermitterende faste, som viser, at folk ikke kun ser forbedringer i blodtryk og deres kolesteroltal, men også i deres insulinfølsomhed. Et andet studie undersøgte, hvordan en ugentlig dag, kun med vand, kunne påvirke kroppen, og her fandt man reduceret risiko for diabetes blandt mennesker i højrisikogruppen. Andre studier, som har testet to til fire dages faste, dvs. længerevarende faste, kan måske endda genstarte immunsystemet ved at udrydde gamle immunceller og regenerere nye. Denne proces menes at kunne beskytte mod skade af kroppens celler forårsaget af faktorer som aldring og kemoterapi.
Virkning skyldes…
De tidligere nævnte effekter af faste skyldes flere ting.
Mangel på energi fra føde under fasteperiode vil få kroppen til at bruge af sine glukosedepoter i lever og muskler efter ca. otte timers faste. Når dette lager er opbrugt, vil kroppen begynde at bruge fedt som energikilde, hvilket resulterer i vægttab. Fedtforbrændingen kan bidrage til at bevare muskler og reducere kolesterolniveauet. Derudover sker der en ”detoxificering” (rensning), da toksiner (giftstoffer), som opbevares i kroppens fedtvæv, opløses og udrenses.
Med hensyn til virkning på immunforsvaret nævner forskere fra University of Southern California, at når du sulter, forsøger systemet at spare energi, og en af de ting som kroppen kan gøre for at spare energi er at genbruge en masse af de immunceller, der ikke er nødvendige, især dem, der kan blive beskadiget, som energikilde. Ud over at forskerne kunne observere en fornyelse i immunforsvarets celler hos mus efter at have fastet i to til fire dage, fandt de også, at kræftpatienter som fastede i tre dage inden kemoterapi, var beskyttet mod skade af immunforsvarets celler, hvilket ellers kan forårsages af kemoterapi.
Der findes ikke kun fordele
Der findes dog ikke kun sundhedsfordele ved faste. Ifølge Englands National Health Service findes der også flere sundhedsrisici, som er forbundet med intermitterende faste. Mange vil almindeligvis opleve dehydrering, hovedsageligt fordi deres krop ikke får nogen form for væske fra fødevarer. Det anbefales derfor at man under fasten sikrer at man er ordentligt hydreret. Hvis du er vant til at få morgenmad, frokost, middagsmad og dertil mellemmåltider kan fasteperioder være en stor udfordring. På denne måde kan faste øge stressniveauet og forstyrre søvnen. Dehydrering, sult eller mangel på søvn under en fasteperiode kan også føre til hovedpine.
Faste kan også forårsage halsbrand - mangel på fødevarer fører til en reduktion i mavesyre, som er med til at fordøje mad og ødelægge bakterier. Duften af mad eller tanken om mad i løbet af fasteperioden kan nemlig få hjernen til at fortælle maven, at den skal producere mere syre, hvilket fører til halsbrand.
Dertil kommer spørgsmålet om hvorvidt kuren er en effektiv måde at tabe sig på. Alt imens mange mennesker som ønsker vægttab starter på 5:2 kuren, fordi flere kostvejledere anbefaler det, er der andre, som bestemt ikke er fortalere for fastekure. Det skyldes, at de ikke tror på, at det resulterer i et varigt vægttab, men at det vægttab som hurtigt opleves hos den fastende, blot er et tab af væsken der er i kroppen, når man ligger i kalorieoverskud. Så snart man begynder at spise normalt igen, vil væsken igen sætte sig i kroppen og vægttabet vil dermed forsvinde langsomt. Dertil kommer at mange sundhedseksperter frygter, at fastekure vil styre folk væk fra sunde anbefalinger omkring frugt og grønt og derudover lede til spiseforstyrrelser eller overspisning.
Kilder:
