Hjernen er indirekte i kontakt med alle dele af kroppen, hvilket vil sige, at der også er signaler mellem hjernen og tarmen. Disse signaler har indflydelse på, hvorvidt nogle bliver fede, i hvert fald ifølge et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature. Studiet fokuserer på, at tarmbakterier har betydning for insulin-sult-reguleringen, hvilket også vil sige fedme.
Lektor Henrik Bjørn Nielsen, som arbejder på institut for systembiologi på Danmark Tekniske Universitet, siger følgende om studiet: ‘’Det er et meget fint udført studie, og det er meget tydeligt, at der ligger rigtig meget arbejde bag. Man skal huske, at det her studie er udført på rotter, men det er alligevel meget spændende, og det er et vigtigt skridt i forhold til forstå en vigtig mekanisme, der leder til overvægt og metaboliske sygdomme. Vi er nu helt sikre på, at bakterier i tarmen har indflydelse på insulinreguleringen og på sigt overvægt i rotter‘’.
Uanset hvad er man ikke i tvivl om, at dette studie vil føre os tættere på behandlingen af fedme. I studiet viste det sig, at efter overfodring med fedtholdligt mad af mus og rotter, ændrede dyrenes sammensætning af tarmbakterier. Dyrene dannede mere af den kortkædede fedtsyre kaldet for acetat, som dannes, når maden er nedbrudt i tyktarmen. Denne produktion af acetat blev registreret af nerveceller omkring dyrenes tarme, som ved hjælp af hjernens parasympatiske nervesystem sendte signaler til de insulinproducerende celler som befinder sig i bugspytkirtlen. Det betyder altså, at dyrene på denne måde begyndte at udskille mere insulin.
Insulin gør, at éns appetit forøges kraftigt, og dermed kommer man til at spise mere. Desuden viste studiet også, at dyrene dannede mere af stoffet ghrelin, som er et mæthedshormon - jo mere man har af dette stof, desto mere mad vil man spise. Alt i alt betød det altså, at bakterierne fik rotterne til at spise mere mad, eftersom de blev mere sultne efter indtagelse af fedtholdeligt mad. Flere og flere studier er dog stadig i gang med at undersøge, hvorvidt dette studie kan gøre sig gældende.
