Et stigende antal mennesker lider af høfeber, og det bidrager til en øget sygelighed hos børn og voksne. Studier viser, at mens en sygdom som eksempelvis astma bliver mindre og mindre hyppigt, så bliver høfeber mere og mere udbredt. Årsagerne til høfeber er stadigvæk ikke fuldstændig belyste og komplicerede mekanismer spærrer vejen for opklaring.
Et svensk forskerhold har nu prøvet kræfter med at opklare de komplicerede mekanismer ved at se på, hvordan ernæringen i barndommen kan påvirke udviklingen af høfeber. Høfeber er en almindelig tilstand, der rammer ca. 6% af de 4-årige, 10% af de 10-årige og 22% af de 12-årige. Det vil således sige, at jo ældre man bliver, jo større bliver risikoen for at udvikle tilstanden.
Studiets resultater baserer sig på spørgeskemaer, der blev udfyldt på forskellige tidspunkter af børnenes liv. Her viste det sig, at den hyppigste årsag til høfeber var pollen (85%), pels (34%) og mider (17%). En øget risiko for udvikling af høfeber viste sig at være tilstede, hvis forældrene havde høfeber, hvis man var diagnosticeret med en form for madallergi, hvis der optrådte eksem før et-årsalderen og hvis man var mand.
Det overraskende ved studiet var, at et indtag af fisk mindst en gang om måneden i et-års alderen kunne reducere risikoen for at udvikle høfeber senere i livet. Ernæringen spiller en afgørende rolle for mange funktioner i det menneskelige krop og man ved, at ernæringen tidlig i barndommen kan være med til at bidrage til udviklingen af fremtidige allergier. Forklaringen bag fundene ligger formentlig i virkningen af omega-3-fedtsyrer på immunsystemet. Men denne formodning skal tages med et gran salt, da andre studier har vist, at kosttilskud med omega-3-fedtsyrer alene ikke kunne vise samme effekt på udviklingen af høfeber, og derfor mener man, at der må være andre indholdsstoffer i fiskene, blandt andet D-vitamin, der bidrager til den beskyttende effekt mod høfeber. Desuden er det tænkeligt, at et regelmæssig indtag af fisk er en del af en sund livsstil, og at børnene af andre grunde ikke udvikler høfeber.
Den anden del af analysen viste, at en opvækst på landet yderligere kunne reducere risikoen. Udviklingen af allergier sker ifølge nogle teorier på grund af eksponering for fremmede mikroorganismer. Man formoder, at immunsystemet bliver stimuleret på en anden måde, når man lever i landlige egne, da eksponeringen for bakterielle mikroorganismer er større, og dermed bliver kroppens immunsystem rustet bedre. Eksperter taler om en dosis-responssammenhæng, hvilket vil sige, at jo længere man har boet på landet, jo bedre er man formodentlig beskyttet mod udviklingen af allergier.
