Et nyt studie har undersøgt, hvad der sker, når forsøgspersoner sættes til at indtage en diæt kun bestående af ultraforarbejdet mad (fx færdiglavede retter, søde morgenmadsprodukter, margarine, samt færdige desserter) i en periode. Herefter er det blevet sammenlignet med, hvad der sker, når de i en tilsvarende periode kun indtager mad, der ikke er forarbejdet.
Studiet fulgte 20 raske personer over en periode på fire uger, hvor de i de to af ugerne fik en specialdesignet diæt med ultraforarbejdet med, og en kontrolperiode på to uger, hvor de fik ikke forarbejdet mad. Rækkefølgen af de to uger var tilfældigt udvalgt. De fik præsenteret portioner afmålt på kalorier hver gang, så tilgængeligheden var den samme.
Stort udsving i kalorieindtag
I perioden, hvor forsøgspersonerne spiste ultraforarbejdet med, indtog de i gennemsnit 500 kalorier mere om dagen, end hvad de gjorde i perioden, hvor de spiste ikke forarbejdet med. Det resulterede i, at de efter to uger med ultraforarbejdet mad havde taget et kilo på, og omvendt tabte de sig et kilo hen over de to uger, hvor de spiste ikke forarbejdet mad.
En fristende konklusion på de resultater kunne måske være, at man skal spise færre færdigretter, hvis man gerne vil tabe sig, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Forarbejdningsgraden af de to diæter var nemlig ikke den eneste forskel.
Skyldes fedmeepidemien så forarbejdet mad?
Udviklingen i forekomsten af diabetes 2 og fedme på tværs af verdenslandene har ligget parallelt med udviklingen i forarbejdningen af den mad, der bliver indtaget. Det betyder ikke, at selve forarbejdningen af maden er negativ, men det er væsentligt at se på sammensætningen af næring, der forekommer i den forarbejdede mad.
Ultraforarbejdet mad har ofte en høj energitæthed, hvilket betyder, at den indeholder flere kalorier pr. gram, end hvad man normalt vil opleve. Det gjaldt også for de produkter, som forsøgspersonerne i denne undersøgelse indtog, og den forskel er værd at tage med.
Studiet viste, at forsøgspersonerne indtog væsentlig flere kalorier i minuttet, når de spiste den ultraforarbejdede mad, der indeholdt flest kalorier. Det anslås også at have en betydning, fordi der går et stykke tid, før kroppens mæthedsfornemmelser indtræffer.
Specielt er den ultraforarbejdede mad ofte sammensat på en måde, så den bliver hyper-velsmagende. Hyper-velsmag kan forekomme, når maden har et højt niveau af både sukker, salt og fedt, som udløser store dopaminniveauer hos de fleste mennesker, og indbyder til gentagende indtag af disse fødevarer.
En konklusion fra studiet matcher alle andre studier, der er lavet på kalorieindtag, nemlig at hvis man indtager færre kalorier, end man forbrænder, så taber man sig og omvendt. Hvis man skal sige noget om den forarbejdede mad, er man nødt til at nævne, at det gælder for ultraforarbejdet mad, der er energitæt.
Der findes også ultraforarbejdet mad, der ikke er så energitæt, som i dette forsøg. I dag findes der et stigende udvalg af salater og kaloriefattige alternativer, som man bliver nødt til at inddrage i undersøgelsen, før man kan sige noget om de ultraforarbejdet mad generelt.
Flere diæter advarer måske ubegrundet mod forarbejdet mad
Der findes i dag mange forskellige diæter, hvor man af mange forskellige årsager bliver anbefalet at holde sig fra specifikke grupper af fødevarer. Fælles for flere af diæterne er, at de advarer mod et højt indtag af forarbejdede fødevarer.
Studiet, der behandles her, påpeger, at det ikke tidligere er blevet undersøgt i såkaldte randomiserede, kontrollerede interventionsstudier, hvilken effekt det reelt set har. Nogle af undersøgelserne, som diæterne baserer sig på, er observationsstudier, hvor der har været selvrapportering blandt forsøgspersonerne.
Det betyder, at der medfølger en stor grad af usikkerhed, da man ikke ved, hvad de reelt set har indtaget undervejs, og de skal i mange tilfælde også selv indrapportere resultaterne. I kontrollerede interventionsstudier som dette, er det forudbestemt, hvad forsøgspersonerne skal indtage, og der bliver fulgt op med en kontrolperiode, hvor man tjekker for påvirkningen af både ultraforarbejdet mad og ikke-forarbejdet mad.
