Hvad er hjerteklapfejl?
Vores hjerte indeholder fire klapper; to af klapperne medvirker til at blodet kan pumpes fra hjertet og ud i kroppen fra henholdsvis højre og venstre hjertekammer. De resterende to hjerteklapper er med til at få blodet fra de to forkamre ned i hjertekamrene. Hjerteklapperne kan beskrives som ’ventiler’, hvis opgave er at lede blodet gennem hjertet og ud i kroppen. Ligesom med ventiler kan hjerteklapper beskadiges, således at de ikke er tætte (insufficiente) og dermed ikke kan åbne eller lukke ordentligt. Oftest opstår en hjerteklapsygdom enten i mitralklappen eller aortaklappen, og det betegnes enten som stenose (forsnævring af hjerteklappen) eller som insufficient (utæt hjerteklap). Hvis der er tale om både en forsnævret og utæt hjerteklap, som det oftest ses hos børn, betegnes tilstanden som aortaklapsygdom. En utæt hjerteklap kan ikke holde blodet mellem kamrene, kropspulsåren eller lungepulsåren adskilt, hvilket betyder at blodet løber tilbage, fordi klappen ikke fungerer optimalt.
Hvordan behandles hjerteklapfejl i dag?
I Danmark fødes årligt omkring 25 børn med aortaklapsygdom – det svarer til 5 ud af 10.000. På nuværende tidspunkt behandles aortaklapsygdom med en af følgende 3 operationer:
-
Plastikoperation
-
En operationsform, der oftest vælges til mindre børn, men som kræver genoperation efter en årrække.
-
-
Ross operation
-
En operationsform, hvor man fjerner aortaklappen. Herefter indsætter man barnets egen klap fra lungepulsåren. Den manglende lungepulsåreklap gendannes ved at indsætte et kunstigt blodkar, som indeholder en klap. Det kunstige blodkar kan enten komme fra et menneske eller en kalv. En gevinst ved at indsætte lungepulsåreklappen er, at den vil tilpasse sig barnets vækst. Dog vil der forekomme forkalkning på det kunstige blodkar indsættes, hvorfor denne metode enten kræver en såkaldt ’ballonudvidelse’ eller udskiftning af blodkarret efter en årrække.
-
-
Udskiftning af aortaklappen med en kunstig klap
-
En operationsform, hvor aortaklappen enten skiftes ud med en metalklap eller en klap af dødt væv. En gevinst ved denne form for operation er, at man aldrig skal udskifte en metalklap. En ulempe er dog, at mange børn er for små til at få indopereret en metalklap i voksenstørrelse, og derfor skal metalklappen udskiftes, når de bliver større. En udskiftningsoperation er forbundet med risiko for udvikling af blodpropper, da størknet blod kan være tilstede på den indopererede metalklap.
-
Hvordan virker den nye behandling?
Amerikanske forskere er på nuværende tidspunkt i gang med at forske i mulighederne for at udvikle en hjerteklap, der kan vokse i takt med barnet. Den nye hjerteklap består af en rørlignende struktur, som i dens midte indeholder et bionedbrydeligt stof. Den bionedbrydelige kerne vil så med tiden nedbrydes, hvilket gør at klappen udvides, hvormed den kan tilpasses barnets vækst. Hastigheden, hvormed kernen nedbrydes, udregnes ved hjælp af matematisk modellering. Indtil videre er de nye ”væksttilpasningsklapper” dog kun afprøvet på grise, så der går noget tid endnu før behandlingen kan tilbydes børn, hvis det viser sig at være et sikkert behandlingsalternativ til de nuværende behandlingsmetoder.
Kilder:
1: https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/hjerte-kar-sygdomme/hjerteklapsygdom/
3: Feins EN, Lee Y, O’Cearbhaill ED, Vasilyev N V, Shimada S, Friehs I, et al. A growth accomodating implant for paediatric applications. Nat Biomed Eng. 2017
