Forskernes 3 råd til slankekuren

Forskernes 3 råd til slankekuren

Der findes utallige, mere eller mindre, opfindsomme måder at tabe sig på. Her kommer tre, som danske forskere mener, rent faktisk virker.

Januar er den helt store slankemåned for mange danskere. Hvert år kommer der nye smarte metoder, man kan tabe sig på. Ofte er det bare ikke dokumenteret, at det rent faktisk virker.

I 2017 kunne danske forskere påvise, at en række forskellige slankekure reelt har en effekt. Og her kan du lære tre af dem at kende.

 

Matematikkuren

Det skabte en del omtale, da matematikkuren kom frem i starten af 2017. Manden bag ideen er professor og teknologiforsker ved Aalborg Universitet Jakob Stoustrup. Og den er egentlig meget simpel:

Du må ikke spise mere, end du har tabt dig siden sidste måltid. 

Man har før hørt tesen om, at man skal indtage færre kalorier, end man forbrænder, hvis man vi tabe sig. Ideen ved matematikkuren er den samme, men i stedet for at måle ud fra kalorier, så måler man ganske enkelt ud fra vægten. 

Jakob Stoustrup har selv prøvet kuren. Han besluttede sig for, at han ville tabe 7,4 kg. på 31 dage, hvilket svarer til 239 gram om dagen. 

Derfor vejede han sig selv inden hvert måltid og noterede, hvor meget han vejede mindre, end hvad han måtte. Differencen mellem de to var så lig med vægten af den mad og drikke, han måtte indtage. 

Forskere har anerkendt kuren, men påpeger, at den kun virker, hvis man spiser sundt og sørger for at motionere samtidig. 

 

Cykelkuren

Det er egentlig ikke så kompliceret: Tag cyklen på arbejdet i stedet for bilen.

Noget af det, der kan få os til at falde fra i løbet af slankekuren, er fitnesscenteret. Det er svært at finde tid i kalenderen til at træne regelmæssigt, når arbejdet skal passes, børnene hentes og aftensmaden laves. 

Derfor er det en ekstra god idé at cykle på arbejde. En undersøgelse viser nemlig, at overvægtige personer, der cykler i stedet for at tage bilen, taber sig lige så hurtigt, som de, der går all in på fitnesscenteret. 

Hvis man hellere vil løbe, kravle eller danse på arbejde, er det også en mulighed. Forskere påpeger nemlig, at det er vigtigt, at man dyrker den slags motion, man bedst kan lide. Det hjælper med at holde motivationen oppe.

 

De små ændringer

Det kan som bekendt være svært at omlægge hele sit liv fra den ene dag til den anden. Derfor er det også en mulighed at ændre dine vaner én ad gangen. 

En ph.d.-afhandling fra 2017 viste, at de små ting i hverdagen kan have en stor effekt. Maja Schøler, der er antropolog og ph.d. ved Afdelingen for Etnologi og Center for Sund Aldring på Københavns Universitet fulgte i sin afhandling 12 mænd, der forsøgte at ændre deres livstil. 

Efter 15 måneder havde alle 12 mænd nået deres mål. Og årsagen var, at de var gået helt lavpraktisk til værks.

Konklusionen på hele eksperimentet var, at små ting har stor effekt. For eksempel:

  • At skifte fløde i kaffen ud med mælk for til sidst at drikke kaffen uden noget i.
  • Daglige notifikationer om at huske at spise (sunde) mellemmåltider.
  • At tage en oversigt over sunde madvarer med på indkøbsturen.
  • Sammenhold i grupper, hvor man er flere om samme mål - for eksempel i hele husstanden.

Der findes altså mange måder at tabe sig på. Men hvis du vil undgå alt det moderne og udokumenterede, så kan du med fordel prøve en af de tre ovennævnte metoder.

Kilder

1. https://www.nature.com/articles/ijo2017253
2. https://videnskab.dk/krop-sundhed/tab-dig-effektivt-her-er-aarets-3-bedste…
3. https://videnskab.dk/krop-sundhed/vil-du-aendre-livsstil-smaa-skridt-og-si…

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil