Forskning viser: 5 vaner kan forlænge din levetid med et årti

Forskning viser: 5 vaner kan forlænge din levetid med et årti

Fem forskellige livstilsvaner kan sammenlagt forlænge din levetid med mere end et årti. Det viser stor, ny undersøgelse foretaget af forskere fra Harvard University.

Fem sunde livsstilsvaner vil gennemsnitligt forlænge din levetid med mere end et årti. Det er konklusionen på en ny undersøgelse udført af forskere fra det amerikanske universitet Harvard. Forskerne ville finde ud af, hvor meget længere vi egentlig lever, hvis vi fører en sund livsstil – og svaret var altså: mere end ti år længere.

Undersøgelsen er baseret på sundhedsjournaler og svar fra 123.000 frivillige amerikanere. Forsøgspersonerne blev spurgt ind til deres sundhedsvaner, og ved at sammenholde svarene med sundhedsjournaler kunne forskerne se en dramatisk virkning på levetid. Forsøgspersonerne blev fulgt i hele 34 år, og i løbet af undersøgelsen var der 42.167 dødsfald blandt forsøgspersonerne; forskerne har brugt deres dødsfald til at undersøge sundhedsvanernes virkning.

 

De konkrete sundhedsvaner lød:

De vaner, der ifølge undersøgelsen kan forlænge din levetid med mere end ti år, indbefattede: Rygning, alkohol, motion, kropsvægt og sund kost. Helt konkret lød de:

  • Ingen rygning
  • BMI på mellem 18,5 og 25 altså inden for det, der kaldes normalvægt
  • Lavt alkoholforbrug: Du må højst drikke, hvad der svarer til 150 milliliter vin om dagen – eller cirka én genstand
  • Mindst en halv times daglig, moderat motion
  • Spis sundt: Spis varieret, men husk især at spise masser af frugt, grøntsager, fuldkorn – og undgå at spise for meget sukker, rødt kød og mættet fedt. 

Hvis du overholder de fem sundhedsvaner, så stiger din forventede levetid som halvtredsårig fra 26 til 38 år, hvis du er en mand, og fra 29 til 43 år, hvis du er en kvinde. Det vil altså sige, at mænd lever 12 år længere end de ville have gjort, og kvinder lever 14 år længere end de ville have gjort, hvis de følger de fem vaner.

Både mænd og kvinder, der overholder sundhedsvanerne, har hele 82 procent lavere risiko for at dø af hjertesygdomme. Samtidig har de 65 procent lavere risiko for at dø af kræft.

 

Den store sammenhæng overraskede forskerne

Motivationen bag undersøgelsen var at finde ud af, hvorfor USA kun er nummer 31 på listen over lande med længst forventet levetid. Resultaterne peger på, at det blandt andet skyldes usund livsstil. 

I sig selv er det ikke ny viden, at du for eksempel lever længere, hvis du ikke ryger, og hvis du får motion. Men forskerne blev alligevel overraskede over, hvor store virkninger en sund livsstil egentlig har på din levetid.

”Da vi startede undersøgelsen, tænkte jeg, at selvfølgelig vil folk, der lever efter disse vaner, leve længere. Men det overraskende er, hvor store virkningerne var,” siger Meir Stampfer, en af hovedforfatterne bag undersøgelsen, til den engelske avis The Guardian.

Han forklarer, at de fleste mennesker er klare over, hvad det kræver at leve sundt, selvom mange stadig lever usundt.

”Folk kommer til at sidde fast og tror, at det er for sent at ændre deres vaner. Men når folk faktisk ændrer deres vaner, ser vi bemærkelsesværdige resultater,” siger Meir Stampfer. 

Kilder

1. http://circ.ahajournals.org/content/early/2018/04/25/CIRCULATIONAHA.117.03…
2. https://www.theguardian.com/science/2018/apr/30/the-five-habits-that-can-a…
3. https://videnskab.dk/krop-sundhed/folk-med-disse-5-vaner-lever-et-aarti-la…

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil