Fremtidige sygdomme kan afhænge af din fødselsmåned

Fremtidige sygdomme kan afhænge af din fødselsmåned

Den måned, du er født i, har vist sig at påvirke de sygdomme, du får senere i livet. Forklaringen kan afhænge af sollys og støvmider.

Det lyder næsten utænkeligt, men forskning har vist, at din risiko for forskellige kroniske sygdomme varierer efter din fødselsmåned. Det vil sige, at du, som mand, har større risiko for at få forstoppelse, mens du som kvinde har større risiko for at et hjerteanfald, hvis du for eksempel er født i januar.

Sammenhængen er påvist af spanske forskere fra Alicantes universitet, der lavede en befolkningsundersøgelse, hvor de sammenlignede fødselsmåneder med hyppigheden af 27 forskellige kroniske sygdomme. Undersøgelse omfattede næsten 30.000 mennesker. Der viste sig at være en sammenhæng mellem den enkelte sygdom og fødselsmåneden.

Det var desuden forskelligt for mænd og kvinder, hvilke sygdomme de havde større risiko for at få. En af de mest interessante sammenhænge undersøgelsen viste var, at september-børn overordnet havde den mindste risiko for at blive diagnosticeret med en af de kroniske sygdomme.

 

Mange af sammenhængende var ikke så store, men nogle af de tydelige sammenhænge var at:

  • Mænd født i juni har 34 procent mindre risiko for at få en depression
  • Mænd født i august har næsten dobbelt så stor risiko som gennemsnittet for at udvikle astma
  • Kvinder født i juli havde 27 procent større risiko for at blive diagnosticeret med forhøjet blodtryk
  • Kvinder født i juni havde en tredjedel mindre risiko for at komme til at lide af migræne

 

Hvad er forklaringen?

En af forklaringerne på, at der er en sammenhæng mellem de sygdomme du får, og den tid på året du er født, er mængden af sollys. Mængden af D-vitamin i din krop påvirkes af, hvor meget sol du får. Derfor får du mere D-vitamin i kroppen i de første måneder af dit liv, hvis du bliver født om sommeren. Ifølge forklaringen skulle denne mængde af D-vitamin afgøre hvilke sygdomme, du er mest sårbar overfor senere i livet.

Der er også blevet foreslået andre forklaringer – for eksempel mener nogle forskere, at sommer- og efterårsbørn har større risiko for at udvikle astma, fordi de blev født i højsæsonen for støvmider.

Det er desværre svært at bevise, hvilke årsager der ligger bag undersøgelsens resultater, og derfor er alle forklaringer indtil videre kun hypoteser.

 

Er det den første undersøgelse?

Der er lavet meget tidligere forskning på området. Udover den nye spanske undersøgelse, har en stort amerikanske studie fra 2015 vist det samme. Her blev data analyseret fra 1,7 millioner patienter, der var blevet behandlet på New York-Presbytarian Hospital fra 1985 til 2013.

Den amerikanske undersøgelse testede 1688 forskellige sygdomme, men kun 55 af dem viste sig at blive påvirket af patienternes fødselsmåneder. Langt de fleste sygdomme er altså ikke afhængige af fødselsmåned.

Tidligere undersøgelser har desuden påvist en sammenhæng mellem din fødselsmåned og din personlighed – samt hvor længe du lever – så vi har længe vidst, at fødselsmåneden har en betydning.

Kilder

1. https://videnskab.dk/krop-sundhed/din-fodselsmaned-pavirker-hvilke-sygdomm…
2. http://www.dailymail.co.uk/health/article-4623802/Your-birth-month-affect-…
3. http://illvid.dk/mennesket/sundhed/din-foedselsmaaned-afgoer-om-du-bliver-…

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil