Dagene bliver varmere og aftenerne bliver længere. Foråret blomstrer. Det betyder også, at pollensæsonen er startet. Mængden af pollen i luften er blevet væsentlig større, og sæsonen starter tidligere og tidligere. Det kan skyldes de menneskeskabte klimaforandringer, fortæller forskere fra store dele af verden.
Tendenserne er de samme på tværs af den nordlige halvkugle
Data fra Schweiz viser, at pollensæsonen i Centraleuropa rykkede sig 15 dage mellem år 1969 og 2006.
I perioden 2001-2011 startede sæsonen for træpollen i gennemsnit en uge før, end den gjorde i år 1994-2000. Det konkluderer et amerikansk studie. Det skyldes, at træerne springer hurtigere ud, hvis temperaturen stiger. Træerne smider hurtigere sin pollen, som så bliver båret i luften til stor gene for de mange mennesker, der lider af pollenallergi.
Fælles for de regioner, hvor man har oplevet, at pollensæsonen starter tidligere, er, at gennemsnitstemperaturen har været stigende i undersøgelsesperioderne.
Flere bliver overfølsomme overfor birkepollen
Birk er den træsort, som flest mennesker i Europa er allergiske overfor. Birketræer findes hovedsaligt i Nord- og Centraleuropa, hvor et stigende antal mennesker lider af allergi. Forskning har endnu ikke kunne påvise, hvad stigningen af allergikere skyldes. Man ved, at allergierne er arvelige, men derudover er man på bar bund.
”Helt grundlæggende ved vi ikke, hvad det skyldes. Der er masser af teorier i spil. Det eneste, vi ved, er, at det, vi trækker vejret igennem, er det, vi reagerer overfor. Hvis du tager til Kina, hvor birketræer ikke findes, så vil du se, at allergi overfor birkepollen ikke findes. De har til gengæld udbredt allergi overfor en bestemt risplante. Så selvom du er arveligt disponeret overfor allergien, så udvikler du ikke symptomer, hvis du ikke udsættes for det, du er allergisk overfor,” siger Anne Holm Hansen.
Sammenholdte studier med data fra 20.000 mennesker på tværs af hele Europa viser, at der er dobbelt så stor en andel af den europæiske befolkning, der lider af allergi mod birkepollen, som da man begyndte med at måle. Tidligere lå procentdelen på 8 %, men nu er den steget helt op til 16 %.
Selv mennesker, der lever ved Middelhavet, hvor der ikke gror birketræer, bliver i dag eksponeret af den store mængde birkepollen, da det bliver båret med vinden på tværs af kontinentet.
Invasiv bynkeplante skaber store udfordringer
”Klimaforandringerne betyder, at vi ser invasive plantearter. Der er visse områder i Tyskland og Schweiz, hvor Bynke Ambrosius har taget overhånd, og de er ekstremt allergifremkaldende. Vi har fået øje på dem i Danmark, og her har vi aldrig set planten før,” siger Anne Holm Hansen, der er vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.
Fremkomsten af Bynke Ambrosius, der smider sin pollen sent på året, har gjort pollensæsonen længere. Samtidig med det starter birkesæsonen tidligere, fordi de blomstrer tidligere grundet de stigende temperaturer.
Forskningen er underprioriteret
”Der er en kraftig stigning af flere allergiformer, men alligevel hører vi ikke meget om det. Forskningen er underprioriteret, fordi allergi ikke interesserer særlig mange mennesker,” siger Anne Holm Hansen.
Der findes ingen kur mod allergierne. Det tætteste, man kan komme, er at blive vaccineret. Vaccinen ordineres dog kun til svære tilfælde af pollenallergi på grund af de bivirkninger, der følger med.
Medicinen har ikke udviklet sig i mange år, og derfor er der behov for mere forskning, mener Anne Holm Hansen.
Andre træsorter kan hjælpe allergikere
”Hvis man vil gøre noget godt for allergi patienter, skal man bytte de almindelig allergene træer ud med nogle andre,” siger Anne Holm Hansen.
De træer, der volder problemer for pollenallergikere, er vindbestøvede. Det betyder, at de smider deres pollen, som så blæser rundt i den luft, alle mennesker indånder. Andre træer er insektbestøvede. Det betyder, at de ikke er afhængige af at smide pollen.
”Ofte er blomstrende træer insektbestøvet, og det giver meget sjældnere allergi, end de vindbestøvede. Flere steder plantes der japanske kirsebærtræer, og det gør, at folk får færre symptomer, og folk får det bedre. Vi behøver ikke plastre det hele til i asfalt, vi kan faktisk plante nogle træer, der også er kønnere, som hjælper endnu mere,” siger Anne Holm Hansen.
