Middelhavskost består af kost fra middelhavsområdet, som har en række positive effekter i forhold til eksempelvis hjertesygdomme.
De vigtigste aspekter af middelhavskosten er:
- Overvejende at spise plantebaserede fødevarer
- Udskiftning af smør med olivenolie og/eller rapsolie
- Krydre maden med urter i stedet for salt
- Kun spise rødt kød et par gange i måneden
- Spise fjerkræ eller fisk to gange i ugen
- Drikke rødvin i moderate mængder (valgfrit)
Studier har bl.a. vist, at middelhavskost nedsætter risikoen for hjertesygdomme og derudover også sænker LDL kolesterol – også kendt som det ”lede kolesterol”, som er forbundet med diverse hjertekarsygdomme.
Ny forskning
En ny metaanalyse, som involverer 1,5 millioner mennesker, har fundet, at denne type kost reducerer kardiovaskulær dødelighed samt, lidt overraskende, den samlede dødelighed. Ikke alene har middelhavskosten vist at have ønskede effekter i forhold til hjertet, men derudover er det også forbundet med reduceret risiko for udvikling af bl.a. Alzheimers og Parkinsons sygdom. Supplerer man yderligere med blandede nødder, kan kosten muligvis forebygge brystkræft. Mange danskere forbinder specielt pasta med middelhavsområdet. På trods at dette fravælges denne fødevare ofte i dagligdagen, da den har ry for at medføre uønsket vægtøgning. Dette kan dog snart være en saga blot, hvis resultaterne fra en ny undersøgelse kan bekræftes.
Er pasta så slemt?
En af grundene til at pasta ofte undlades fra kosten er dets høje indhold af kulhydratbaserede kalorier. Generelt vil enhver diætist fraråde eller anbefale en markant mindskelse af indtaget af pasta, hvis en person ønsker at tabe sig.
Ny viden tyder dog på, at disse anbefalinger ikke holder vand. Et nyt studie publiceret i det amerikanske tidsskrift ”Nutrition and Diabetes” har fundet, at det modsatte gør sig gældende i forhold til pasta og vægttab. Studiet er udført ved Institut for Epidemiologi I.R.C.C.S. Neuromed i Pozzilli i Italien ved at bruge data fra to store epidemiologiske studier og kigge på associationen mellem indtag af pasta og visse parametre forbundet med vægt.
Samlet set blev data fra 23.000 mennesker brugt i undersøgelsen. Disse data kom fra to epidemiologiske studier henholdsvis Mole-sani og INHES (Italian Nutrition and Health Survey). Mole-sani studiet startede for mere end 10 år siden og involverede 25000 beboere i Molise regionen i Italien. Formålet med studiet var at undersøge betydningen af genetiske og miljømæssige faktorer i forhold til helbred specielt i forbindelse med kræft og kardiovaskulære lidelser.
INHES-studiet bygger på data indsamlet via telefonbaserede spørgeundersøgelser fra alle regioner i Italien. De indsamler forskellige informationer om befolkningens spisevaner, hvordan deres spisevaner påvirkes, hvor bevidste de er om sund kost, og hvorfor de netop vælger disse fødevarer. Baseret på data fra de to ovennævnte epidemiologiske studier er resultatet i skarp kontrast til den gængse opfattelse af pastaindtag. Førsteforfatter George Pounis udtaler: ”Ved at analysere antropometriske data (højde, vægt, taljeomkreds mm.) for deltagerne og deres spisevaner, har vi observeret, at indtaget af pasta ikke er forbundet med en stigning i kropsvægt, men snarere det modsatte. Vores data viser, at indtagelse af pasta i henhold til det individuelle behov bidrager til en sund BMI, lavere taljeomkreds og bedre talje/hofte ratio”. På baggrund af dette resultat gives der grønt lys til alle pastaelskere. Dog gælder det, som med alt andet i forbindelse med kost, at et moderat indtag er nøglen til succes - også i forbindelse med pasta.
