Gravide kvinder: kend jeres gener og mindsk risikoen for urininkontinens

Gravide kvinder: kend jeres gener og mindsk risikoen for urininkontinens

Kendskab til vores arvemateriale kan give os muligheden for at handle på et bedre informeret grundlag, men nogle vil hellere være denne viden foruden. En undersøgelse af det genetiske materiale fra kvinder, har resulteret i fund af markører, der kan hjælpe til at estimere risikoen for urininkontinens, og denne viden kan være særlig brugbar for gravide kvinder.

Hvad er urininkontinens?

Urininkontinens betyder at man har svært ved at holde på vandet og/eller lækker urin ufrivilligt. Sygdommen er et hyppigt problem, især for kvinder, som har dobbelt så stor risiko for at udvikle urininkontinens sammenlignet med mænd. Det er ca. 10 % af alle kvinder, som regelmæssigt oplever inkontinens og at prævalensen stiger med alderen. En væsentlig risikofaktor for urininkontinens er, hvis kvinden har gennemført en vaginal fødsel. Minimum 50 % af alle kvinder oplever inkontinens på et tidspunkt i livet, men årsagerne er forskellige. Det er både arv og miljø, som er medvirkende til, at man udvikler urininkontinens.

Nogle lider af stressinkontinens, hvor lukkemusklen, placeret under blæren rundt om urinrøret er svækket, hvormed blæren ikke kan holde på urinen, når trykket i maven stiger. Andre lider af urgeinkontinens. Denne type er kendetegnet ved en pludselig, voldsom tissetrang, som er svær at kontrollere.

Behandling af urininkontinens fokuserer i dag mest på træning af musklerne i bækkenbundet og blæremusklen og livstilsforandringer, herunder vægttab og reduceret væskeindtag.
 

Nyt kendskab til risikofaktorer ved urininkontinens

Sygdomme, der vedrører bækkenbundet, har stor indflydelse på patientens livskvalitet. Dette gælder både urininkontinens, men også fæcesinkontinens og prolaps af bækkenbundet. På baggrund af den store indflydelse på livskvalitet, og fordi prævalensen er relativ stor, har forskning i årsager og potentielle behandlingstilbud til patienter med urininkontinens været af høj prioritet.

En gruppe forskere fra The Department of Epidemiology and Biostatistics Imperial College i London, har opdaget en meget overraskende sammenhæng mellem et kendt stof, der kan behandle en række forskellige sygdomme, og urininkontinens.

Forskerne fra Imperial College har lavet en stor undersøgelse af genetisk materiale fra knap 9000 kvinder fra Finland og England. I undersøgelsen scannede de det genetiske materiale for markører, der kunne være associeret med urininkontinens. Tidligere undersøgelser har ikke kunnet finde nogle genetiske årsager til inkontinens. Indsamling af data var svær, både fordi forskerne ønskede data fra en stor gruppe af patienter med urininkontinens, og fordi det var svært at få nok information om patienternes tilstande og det tog derfor forskerne hele fem år at indsamle og behandle data. Analysen af data i den engelske undersøgelse viste, at et bestemt område på vores arvemateriale (DNA) medvirker til at øge eller reducere risikoen for urininkontinens. Dette område er placeret tæt på genet for ‘endothelin’. Endothelin er et stof, som er involveret i blæremusklens evne til at kontrahere.

Der findes en række lægemidler, som påvirker funktionen af endothelin. Disse lægemidler bruges i dag bl.a. til behandling af forhøjet blodtryk i lungekredsløbet og Raynaud´s syndrom. Raynauds syndrom er en tilstand med spasmer i arterierne - ofte de arterier ved fingrene - hvilket reducerer blodtilførslen. Undersøgelserne tyder nu på, at lægemidlerne muligvis også kan tilbyde en gavnlig effekt til patienter med urininkontinens.
 

Genetisk screening kan hjælpe gravide kvinder

I forbindelse med at kendskabet til genetiske risikofaktorer for urininkontinens stiger, kan vi i fremtiden muligvis tilbyde en screening af arvematerialet, og derudfra vurdere patientens risiko for urininkontinens. Dette vil især kunne hjælpe til at rådgive gravide kvinder om deres sandsynlighed for urininkontinens ved en vaginal fødsel, så de på et bedre informeret grundlag kan beslutte, om de vil føde vaginalt eller ved et kejsersnit. Kejsersnit beskytter væsentligt mod at udvikle urininkontinens. I Europa er der dog meget fokus på at begrænse antallet af kejsersnit, da det medfører andre risici og komplikationer for mor og barn. Det er således et fokusemne, som kræver en debat om, hvilke fordele og ulemper, der vejer tungest, i forhold til hvordan man ønsker at føde. 

 

Kilder:

1. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/nyrer-og-urinveje/illustrationer/animationer/urininkontinens/
2. https://www.news-medical.net/news/20170529/Drug-treatment-used-for-other-conditions-can-help-women-combat-urinary-incontinence.aspx

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil