Hvad er bilirubin?
Røde blodceller har en levetid på ca. 115 dage, hvorefter de nedbrydes af makrofager (en type hvid blodcelle). Røde blodceller indeholder hæmoglobin, som transporterer ilt og kuldioxid rundt i blodet. Under nedbrydning af den røde blodcelle, vil hæmoglobin også blive nedbrudt, og under denne proces dannes der bl.a. bilirubin. Bilirubin er således et nedbrydningsprodukt, og det bliver i blodet, indtil det optages af leverens celler og udskilles med galden.
Bilirubin er et gult-orange farvestof, som er fedtopløseligt. Øgede mængder af bilirubin vil medføre, at det passerer fra blodbanen og ud i huden, hvorved huden farves gul. Den bilirubin, der flyder frit i blodet, kaldes ukonjugeret bilirubin. Når det ankommer til leveren, bliver det konjugeret og dermed mere vandopløseligt, hvorefter det udskilles med galden til tyndtarmen. I tyndtarmen omdannes noget til stercobilin, der farver afføring mørkebrun, mens en anden del genoptages i blodbanen og udskilles med urinen, hvor det kaldes urobillin, hvilket farver urinen gul. Hvis der ikke er stercobillin i afføringen, bliver den kitfarvet, og uden urobillin bliver urinen mørk.
Årsager til gulsot
Gulsot er således en tilstand, der skyldes øget bilirubin. Dette kan være et resultat af flere forskellige tilstande, der enten øger produktionen eller mindsker udskillelsen af bilirubin.
Det er især sygdomme i leveren og galdegangene, som forårsager gulfarvning af huden.
- Hepatocellulær gulsot: Hvis leveren mister sin evne til at konjugere eller transportere bilirubin til galdegangene, vil bilirubin ophobes i blodet og udskilles med urinen. Dette skyldes bl.a. leverbetændelse, cirrose, leverkræft eller en medfødt sygdom kaldet Gilberts syndrom.
- Obstruktiv gulsot: En tillukket galdegang forhindrer også kroppens afskaffelse af bilirubin, og obstruktionen kan bl.a. skyldes galdesten eller inflammation af galdegangen.
- Hæmolytisk gulsot: En øget nedbrydning af røde blodceller kan være årsag til øget bilirubin; en tilstand kaldet hæmolytisk anæmi. Det kan skyldes malariainfektion, autoimmune sygdomme eller medicinforgiftning.
Gulsot er således et tegn på sygdom, som man bør tage alvorligt.
Hvornår bør en voksen med gulsot søge læge?
Hvis man som voksen oplever gulsot, anbefales det at søge læge hurtigst muligt, da den underliggende årsag kan være meget farlig. Gulsot betragtes især som et faresignal, når det ledsages af symptomer som:
- Svær smerte og ømhed i maven
- Blodig afføring eller opkast
- Blødningstendens
- Feber
- Svimmelhed, irritabilitet, ophidselse eller forvirring
Gulsot hos nyfødte
Nyfødte har et relativ stort antal røde blodceller, fordi iltniveauet er lavt, så længe barnet er i moderens mave. Når barnet fødes, vil det begynde at trække vejret gennem lungerne, og derved stiger iltniveauet. Det nyfødte barn har nu ikke længere brug for de mange røde blodceller, og en del af cellerne vil nedbrydes, hvorfor mængden af bilirubin stiger. Det er således normalt, at et nyfødt barn bliver en smule gullig. Hos de fleste nyfødte, er tilstanden ganske harmløs, men alle børn med tegn på gulsot vil blive observeret og få målt deres bilirubin-niveau i blodet, da alt for høje koncentrationer kan skade hjernen.
Kilder:
1. http://www.medicinenet.com/jaundice_in_adults/article.htm
2. http://prodoktor.dk/gulsot/
