Hjælp til at bekæmpe ustyrlig lyst til fastfood

Hjælp til at bekæmpe ustyrlig lyst til fastfood

Engelsk forskergruppe viser, at et bestemt stof dannet i tarmen kan regulere vores lyst til junkfood og reducere vores fødevareindtag. Dette stof kan måske være en gavnlig faktor, hvis man lider af daglige trang efter søde sager og fastfood.

Hvad er der at gøre, når en ustyrlig lyst til søde sager eller fastfood pludselig optager ens opmærksomhed, og man føler, at man vil gøre alt for at få fingrene – eller rettere tænderne – i det? Det føles næsten som en kamp, der er tabt på forhånd, fordi lysten først forsvinder, når den er blevet tilfredsstillet. Det er selvfølgelig forskelligt hvilke fødevarer, vi hver især pludselig får trang til, og hvor ofte vi gør, men er du en af dem, som ofte får lyst til fastfood men ønsker at undvære denne hæmningsløse trang, så er der godt nyt for dig. En engelsk undersøgelse fandt nemlig, at et bestemt stof kan bekæmpe denne trang.

 

Propionat – mere af det, tak

Observationen blev foretaget af en forskergruppe i London, som gav 20 raske, normalvægtige forsøgspersoner propionat-supplement. Det foregik ved, at halvdelen fik en milkshake med inulin og propionat og den anden halvdel af forsøgspersonerne drak en milkshake kun med inulin i en lavere koncentration. Forsøgspersonerne viste lavere aktiviteter i bestemte områder i hjernen forbundet med stærke lyster under en MRI-undersøgelse, og de spiste mindre mad, når de blev tilbudt ubegrænsede mængder mad. Desuden viste de mindre lyst til doughnuts og pizza, da de blev vist billeder af junkfood.  

Stoffet propionat dannes af bakterier i tarmen, når de nedbryder fiberen inulin, som forskerne mener kan sende signaler til hjernen om at reducere appetitten. Det var derfor, at forsøgspersonerne viste mindre lyst til mad associeret med stærke lyster og spiste mindre, da deres niveau af propionat steg. Studiet viser derfor meget godt, hvor vigtig en rolle bakterierne i vores tarm spiller. Signaler produceret af bakterierne er vigtige for regulering af appetit, og hvilke fødevare vi indtager. Studiet belyser også, hvordan diæt, tarmens mikroorganismer og sundhed er uadskilleligt forbundne, og hvorfor det er vigtigt at spise de fødevarer, som giver en god tarmflora og derved kan bidrage til et godt helbred.

 

Kilde:

http://www.upi.com/Health_News/2016/07/01/Supplement-may-switch-off-cravings-for-high-calorie-foods/8181467389530/?spt=sec&or=hn

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil