Hvad er hjertekarsygdomme?

Hvad er hjertekarsygdomme?

Læs om hvad hjertekarsygdomme er, samt hvilke symptomer, årsager og behandlingsmuligheder der er til kræft.

Hvad er hjertekarsygdomme?

Hjertet er en stærk muskel, som pumper blod ud til alle kroppens organsystemer således, at de tilføres ilt og næring samtidig med, at blodet fjerner affaldsstoffer fra organerne og fører det til lever, nyrer og lunger, hvor det elimineres og udskilles fra kroppen. Hjertet og pulsårernes funktionelle tilstand er således vigtige for et godt helbred, hvis de ikke fungerer, så kan resten af kroppen heller ikke fungere. Hjertekarsygdomme er sygdomme, som opstår i hjertet eller pulsårene. Det er folkesygdomme, idet mange danskere lider af en hjertekarsygdom. Mere end 50 % af danskerne over 55 år lider af en hjertekarsygdom, og antallet af danskere som får hjertemedicin er steget med 20 % over de sidste 10 år. Selvom antallet af dødsfald som skyldes hjertekarsygdom er halveret siden 1994, er det stadig hver fjerde dansker som dør af sygdom i hjerte-karsystemet.

 

Hvad er årsagen til hjertekarsygdom?

Nogle af de mest almindelig hjertekarsygdomme er åreforkalkning, forhøjet blodtryk (hypertension), hjertesvigt, hjerteklapfejl og blodprop. Årsagerne til disse sygdomme findes ofte i forbindelse med personens livsstil. Livsstilsfaktorer, som øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdom er bl.a. rygning, overvægt, forhøjet kolesterol og manglende motion. Derudover kan ens arveanlæg og sygdomme som forhøjet blodtryk og sukkersyge (diabetes mellitus) øge risikoen betydeligt.

 

Hvilke symptomer er der på hjertekarsygdomme?

Symptomer på hjertekarsygdomme spænder bredt afhængigt af, hvilken sygdom det drejer sig om og om sygdommen er i ét eller flere blodkar, samt hvilket organ det ernærer. For eksempel vil forhøjet blodtryk og åreforkalkning sjældent vise tydelige symptomer før tilstanden er blevet meget alvorlig. Derimod vil en blodprop eller et hjertesvigt vise akutte symptomer, som man ikke kan undgå at bemærke.

En blodprop i blodårerne, som forsyner hjertet eller et hjertesvigt vil således ofte vise sig ved åndenød, hævede ben, svimmelhed og eventuelt besvimelse. En blodprop eller blødning i hjernen vil give forstyrrelser i funktionen af det område som mister blodforsyning, og derfor kan det vise sig som synsforstyrrelser, taleforstyrrelser, lammelser, kramper, demens og meget mere. En blodprop i benene kan medføre føleforstyrrelser, bensår og koldbrand, mens en blodprop i nyrerne vil medføre nyresvigt.

 

Hvordan kan hjertekarsygdomme forebygges?

For at undgå udvikling af hjertekarsygdomme er det vigtigt at overveje om man er i risikogruppen, det vil sige om man opfylder nogle af de livsstilsfaktorer, som tidligere blev nævnt til at medvirke til sygdomsudviklingen. Det er således vigtigt med rygestop, vægttab, daglig motion, spise en varieret kost med lavt indhold af mættede fedtsyrer men til gengæld meget fisk, fiber og grønt, kontrollere andre sygdomme såsom forhøjet blodtryk og diabetes, og mindske indtaget af alkohol.

 

Kilder:

  1. https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/noegletal/

  2. http://www.apoteket.dk/Sygdomsleksikon/SygdommeEgenproduktion/hjertekarsygdomme.aspx

  3. https://www.nhs.uk/Conditions/cardiovascular-disease/Pages/Introduction.aspx

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil