Hvad er psykiske sygdomme?
Der findes mange forskellige typer af psykiske lidelser, men fælles for dem alle er den ændring, der opstår i personens følelser, tankegang og/eller adfærd. Årsagen bag mange psykiske lidelser er ukendt, og det er derfor svært at vide, hvordan de bedst behandles. Psykiske lidelser kan være svære at diagnosticere, da der ofte er tale om symptomer, som alle mennesker oplever på forskellige tidspunkter i deres liv, uden at der er tale om sygdom. Ved en psykisk lidelse er symptomerne dog så udtalte, at helbredet og social funktionen er betydelig nedsat. Der er derfor en glidende overgang mellem en persons raske og syge tilstand, hvilket gør det svært at skelne mellem, hvornår behandling er nødvendig. Psykiske lidelser menes at være resultatet af samspillet mellem gener og psykiske, sociale og biologiske forhold hele livet igennem. Ved de såkaldte ‘organiske psykiske lidelser’ kan man identificere en mere specifik årsag til den psykiske tilstand, som enten er en alvorlig kropslig sygdom eller påvirkning af centralnervesystemet.
Hvad er symptomerne på psykiske sygdomme?
Symptomerne inkluderer angst, tvangstanker, afhængighed, personlighedsforstyrrelser og humørforandringer. Der findes dog også symptomer, der er lettere at skelne fra det raske, såsom hallucinationer, vrangforestillinger og sansebedrag. Årsagen bag mange psykiske lidelser er ukendt, og det er derfor svært at vide, hvordan de bedst behandles.
Hvordan behandles psykiske sygdomme?
Behandlingen af psykiske lidelser varierer meget, da der er mange faktorer i spil. Det er netop vigtigt at have fokus på både de psykiske, sociale og biologiske aspekter i behandlingen. Psykoterapi har fokus på menneskets sind, og denne behandling kan f.eks. involvere kognitiv adfærdsterapi, der er baseret på indlæringsteorier og psykodynamisk terapi ud fra Freuds teorier. Det sociale fokus kigger på arbejdsmæssig genoptræning eller omskoling, økonomiske forhold og pædagogik. Det biologiske aspekt fokuserer på underliggende kropslig sygdom, hvor især ‘psykofarmaka’ - medikamenter til behandling og forebyggelse af psykiske lidelser - spiller en væsentlig rolle. Nogle psykiske lidelser vil kunne behandles med fokus på ét af førnævnte aspekter, mens andre vil kræve mere tværfaglig intervention. Som nævnt, afhænger dette dog af typen af lidelse. Nogle af de mest almindelige psykiske sygdomme er:
Skizofreni
Skizofreni er en psykisk sygdom, som oftest indtræffer hos yngre voksne med symptomer i form af hallucinationer og vrangforestillinger uden et følelsesmæssigt indhold. Dette betyder, at man har problemer med at skelne mellem virkelighed og fantasi. Således kan man høre eller se ting, som ikke er til stede, føle sig overvåget, forandre sin personlighed, handle uhensigtsmæssigt og have problemer med at være social. Der er dog ikke tale om en dobbelt personlighed. Årsagen til skizofreni er endnu ukendt, men forskere mistænker, at et sammenspil mellem gener (arvelighed), biologi (f.eks. hjernens struktur eller kemiske funktion), og muligvis virus infektioner og sygdomme i immunforsvaret, spiller en afgørende rolle. I behandling af sygdommen indgår ofte psykosocial rehabilitering ved hjælp af et flerfagligt team og antipsykotisk medicin.
Depression, mani og bipolar lidelse
Ved affektive sindslidelser (stemningsindslidelser) er stemningslejet sygeligt ændret i varierende grad og i varierende retning. Ved depression er stemningslejet sænket, og ved mani er det løftet. Udover et ændret stemningsleje knytter der sig en lang række andre symptomer. Ændringerne i stemningslejet er ofte episodiske, dvs. at man f.eks. oplever at være deprimeret i én periode og derefter har en periode, hvor man føler sig rask og glad, hvorefter man igen får en ny depression. Har man først haft én depression, er risikoen for en ny depression væsentligt forhøjet. Depressioner kan dog også være - eller senere blive - kroniske. Stemningslejet skal vurderes i forhold til, hvad der er normalt for den enkelte person, og hvad der er passende for den givne situation, idet blandt andet længerevarende sorg kan være naturligt i forbindelse med tab af f.eks. nære relationer. Depression kan diagnosticeres, hvis man i en periode på mere end to uger oplever nedtrykthed, nedsat energi og en nedsat interesse for sine omgivelser og sig selv. Til disse symptomer ledsages ofte andre følelser, såsom dårlig selvtillid, nedsat selvfølelse, skyldfølelse, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser og ændret appetit. Det forekommer i forskellige grader og kan derfor opleves forskelligt mellem individer.
Mani er en tilstand med episoder, hvor man oplever en længere periode på minimum én uge med sygeligt opstemt humør, som ledsages af karakteristika såsom rastløshed, hæmningsløs adfærd, unormalt hurtigt tale, øget selvfølelse og hensynsløs og uansvarlig opførsel. Har man både haft en manisk og en depressiv episode, lider man af det, der kaldes en bipolar affektiv lidelse, idet man oplever både sænket og løftet stemningsleje.
Årsagen til affektive sindslidelser er multifaktoriel, da flere faktorer menes at medvirke til udvikling af sygdommen. Heriblandt er bl.a. gener, hjernens struktur og kemiske forhold samt personlige oplevelser og erfaringer. Det er svært at vurdere, om man lider af en depression eller ej. Det samme gælder for mani og bipolar lidelse. Det er dog utrolig vigtigt at få stillet den rette diagnose for at få den korrekte behandling. Depression behandles ofte med terapi hos en psykolog og antidepressiva, mens en mani ofte behandles med kognitiv adfærdsterapi og antipsykotika.
Angst
Angst er en psykofysiologisk reaktion, der øjeblikkeligt udløses ved pludselig følelse af ‘fare’ med henblik på at ‘flygte’ eller undvige fra truslen. Denne reaktion er en medfødt reaktion, som vi har udviklet under evolutionen og som egentlig er meget hensigtsmæssig i en ikke sygelig form. Overdreven angst ses dog ved en uoverensstemmelse mellem angstreaktionen og karakteren af den ydre ‘fare’. Dette vil ofte føre til betydelig handicap i dagligdagen. Sygelig angst er ledsaget af betydelig ubehag eller nedsat evne til at varetage daglige opgaver og funktioner i samværet med andre. Grænsen mellem sygelig og normal angst er svær at vurdere, og derfor er diagnosen svær at stille. Angst inddeles i flere forskellige typer, afhængigt af hvad man finder yderst ubehageligt eller er bange for. Nogle er bange for at være i forskellige sociale sammenhænge, mens andre er bange for at være alene eller bange for slanger. Symptomer er ofte hjertebanken, svedtendens, mundtørhed, rystelser, følelse af åndenød og trykken for brystet. Nogle oplever svimmelhed og dødsangst, men der findes mange forskellige reaktioner på angst.
Årsagen er endnu ikke klarlagt, men også her menes gener og miljøet at spille en væsentlig rolle. Nogle af risikofaktorerne er blandt andet at være sky eller genert, have familiemedlemmer med psykiske sygdomme eller større negative hændelser som eksempelvis skilsmisse. Angst behandles ofte med adfærdsterapi, hvor man gentagne gange skal udsættes for det, man frygter, for at udvikle en mere naturlig reaktion til situationen. Der findes også medikamenter som antidepressiva, benzodiazepiner eller beta-blokkere, der kan hjælpe til behandlingen.
