Hvad er sygdomme i nervesystemet?
Vores nervesystem er et kompleks samspil af hjerne, rygmarv og nerver. Systemet styres af forskellige områder i hjernen, der varetager forskellige funktioner af kroppen. Nogle nerver er ansvarlige for lugtesansen eller følesansen, mens andre nerver finjusterer kroppens bevægelser. Sygdomme i nervesystemet kan deles op i centrale og perifere sygdomme afhængig af om de påvirker centralnervesystemet (hjernen og rygmarven) eller om de påvirker de perifere nerver, som bl.a. forsyner vores muskler. Afhængigt af om sygdommen er central eller perifer vil årsagerne til og symptomerne på sygdommen i høj grad variere. Generelt for sygdomme i nervesystemet gælder det dog af nervernes evne til at videreformidle information mindske eller helt går tabt. Dette resulterer i et tab af den normale funktion af de strukturer nerverne forsyner.
Hvilke symptomer er der på sygdomme i nervesystemet?
Sygdomme i nervesystemet kan manifestere sig på mange forskellige måder afhængigt af hvor mange nerver, der er påvirket af sygdommen og hvilke funktioner disse nerver varetager. Hvis der er tale om sygdomme i hjernen kan det vise sig ved taleforstyrrelser, demens, blindhed, svimmelhed, gangforstyrrelser, og meget mere. Hvis det er de perifere nerver til en muskel, som mister deres funktion vil det medfører lammelse af denne muskel, mens hvis det er centrale nervebaner i rygmarven, som forsyner den perifere nerve til musklen, vil det medføre spastiske reflekser i denne muskel. Det er således ikke muligt at liste en række symptomer som går igen hos alle sygdomme i nervesystemet.
Hvad er årsagen til sygdomme i nervesystemet?
Sygdomme i centralnervesystemet kan eksempelvis skyldes en blodprop i hjerne, en hjerneblødning eller en hjernesvulst, der trykker på et bestemt område i hjernen. Derudover kan biologiske forandringer som f.eks. proteinaflejringer ændre på funktionsniveauet af et hjerneområde. Sygdomme i det perifere nervesystem kan skyldes infektion, betændelse eller traumer, som påvirker nervernes evne til at sende signaler til og fra det centrale nervesystem.
En sygdom, som rammer kroppens evne til at bevæge sig er Parkinson’s. Her har hjernen svært ved at styre bevægelserne hensigtsmæssigt og der forekommer rystelser og langsomme bevægelser. Det sker på grund af mangel på et bestemt signalstof i et bestemt område i centralnervesystemet, der indgår i et komplekst system, som skal levere den nødvendige information om bl.a. muskelbevægelse. En anden sygdom, som skyldes ophobning af proteiner i hjernen, er Alzheimers. Alzheimers sygdom er en demenssygdom, der kendetegnes ved nedsat hukommelsesevne. Proteinerne blokerer for kommunikationen mellem nervecellerne og nedsætter dermed funktionen af hjerneområdet (hyppigst hukommelsesområdet). Derfor bliver det gradvist sværere at klare dagligdagsopgaver og huske nyere begivenheder. Ved en skade i rygmarven, som for eksempel kan ses efter et traume, ses der hyppigst lammelser i arme eller ben. Et eksempel på en sygdom hvor nerverne ikke får tilstrækkelig information er amyotrofisk lateral sklerose (ALS). Ved ALS ses en gradvis nedbrydning af de nerver, der forsyner musklerne. De muskler, der ikke får signaler, begynder at skrumpe, og kroppen bliver svagere og svagere med tiden.
Hvilke behandlingsmuligheder er der for sygdomme i nervesystemet?
Nerveceller kan ikke gendanne sig eller reparere sig som kroppens andre celler. På baggrund af dette er skader i nervesystemet kroniske. Dog er det muligt i nogen grad at genvinde en bedre funktionsevne ved intens genoptræning. Man vil dog aldrig kunne opnå samme funktionsniveau som inden sygdommen i nervesystemet opstod.
