En hjerneblødning optræder oftest i 3 forskellige former, med hver deres årsag:
Hjerneblødning: En brist på et blodkar forårsager blødning i selve hjernen.
Subaraknoidal blødning: Blod trænger ud i vævet efter en bristning af et blodkar mellem hjernens hinder.
Blødning som følge af ulykke: En ulykke som eksempelvis et kraniebrud forårsager en bristning (den hyppigste årsag til hjerneblødning).
Der er ca. 1.500 tilfælde af hjerneblødninger i Danmark om året, hvoraf 250 er en subaraknoidal blødning. Symptomerne på hjerneblødning minder meget om symptomerne ved en blodprop i hjernen, dog oftere ledsaget af hovedpine. Tilstanden kan påvirke bevidstheden og være yderst livstruende.
Symptomerne er oftest akutte og ved blødning i selve hjernen afhænger symptomerne af, hvilken funktion det pågældende hjerneområde har. Ved en subaraknoidal blødning er akut og ekstrem hovedpine, oftest i baghovedet, det mest almindeligt symptom. Derudover ses symptomer som nedsat bevidsthed og årvågenhed, ændringer i humør og personlighed, og ubehag i øjnene som reaktion på lys. Det kan resultere i lammelse, koma og død. Subaraknoidale blødninger forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd, selvom årsagen hertil er ukendt.
Almene risikofaktorer er:
- Hypertension (forhøjet blodtryk)
- Aneurisme (udposning) på et blodkar
- Blodfortyndende behandling
- Misdannet blodkar
- Sjældne arvelige tilstande
Men måske burde rygning stå på denne liste?
Øget risiko for hjerneblødning hos rygere – især kvinder er sårbare
Forskere fra Helsinki Universitet i Finland har lavet en undersøgelse, som indikerer, at rygning muligvis kan øge kvinders risiko for at få en subaraknoidal blødning. Denne antagelse bygger på data fra 65.521 voksne med en gennemsnitlig alder på 45 år, som har deltaget i en national undersøgelse i Finland fra år 1972 til og med 2013.
I undersøgelsen fulgte man i gennemsnit deltagerne i 21 år, eller indtil de fik en hjerneblødning eller døde. I denne periode svarede deltagerne på forskellige spørgeskemaer og deltog i fysiske undersøgelser.
Forskerne sammenlignede ikke-rygere med rygere i forhold til antallet af hjerneblødninger. Undersøgelsen viste, at rygere oftere oplevede subaraknoidale hjerneblødninger. Antallet af daglige cigaretter var proportional med risikoen for blødning, således at jo flere daglige cigaretter, jo større risiko for hjerneblødning. Denne sammenhæng var mest tydelig hos kvinder, idet risikoen for blødning hos kvinder var højere sammenlignet med mænd, når de røg lige meget.
For smårygere, defineret i undersøgelsen som 1-10 daglige cigaretter, var risikoen for at få en hjerneblødning 1,96 (cirka fordoblet) gange større hos mænd og 2,95 (cirka tredoblet) gange større hos kvinder.
For moderate rygere, defineret som 11-20 daglige cigaretter, var risikoen 2,13 gange større hos mænd og 3,89 gange større hos kvinder.
Kvinder der røg mellem 21 og 30 cigaretter dagligt, havde 8,35 gange større risiko end ikke-rygere for at få en hjerneblødning, mens tilsvarende antal daglige cigaretter hos mænd øgede risikoen med 2,76.
Det ses, at uanset køn, så stiger risikoen med antallet af cigaretter, men den forøgede risiko hos mandlige storrygere er dog stadig lavere end den forøgede risiko observeret hos kvindelige smårygere. Derfor synes kvindelige rygere at blive mere udsat for hjerneblødning af rygning end mænd.
Er der kun dårlig nyt?
Der er dog gode nyheder i undersøgelsen. Den viste netop, at rygestop reducerede risikoen for subaraknoidal blødning betydeligt. Efter 6 måneder uden rygning eksisterede den forøgede risiko hos mandlige og kvindelige rygere ikke længere, idet deres risiko for hjerneblødning var på niveau med ikke-rygere.
Disse resultater synes derfor at vise, hvor vigtigt det er at slippe cigaretterne og finde på andre og sundere vaner for at reducere risikoen for livstruende tilstande.
Kilder:
1. http://www.apoteket.dk/Sygdomsleksikon/SygdommeEgenproduktion/hjerneblodning.aspx
2. http://www.medicalnewstoday.com/articles/311790.php
