I Danmark er 3-5 procent af befolkningen diagnosticeret med sygdommen astma. Astma kan optræde i meget forskellig sværhedsgrad og blandt andet forårsage åndenød, hoste og trykken for brystet. Mange børn døjer med astma, men de vokser ofte fra det i løbet af teenageårene. Den nøjagtige årsag til udviklingen af astma er ikke kendt, men både genetiske og miljømæssige faktorer er i spil. Behandlingskrævende astmaanfald kan blandt andet udløses af stoffer, som patienten er allergisk overfor såsom pollen og støv og fysiske anstrengelser. Det er derfor vigtigt som astmatiker at kende sine behov for behandling, når der laves fysiske aktiviteter - hvis nu uheldet skulle være ude.
I sportsverdenen er astma endnu hyppigere. En undersøgelse fra 2014 viste, at 70 procent af alle britiske topsvømmere og 40 procent af alle cykelryttere har astma. Desuden viser opgørelser, at atleter med astma vinder flere OL-medaljer end ikke-astmatikere. Særlig hyppig blandt atleterne er - ikke overraskende - anstrengelsesudløst astma. Anstrengelsesudløst astma har de samme symptomer som andre typer astma: Sammentrækning af luftvejene, som fører til åndenød og trykken for brystet.
Det klorholdige miljø i svømmehaller og den tørre luft kombineret med kulde, som cykelryttere får masser af på deres lange ture på jernhesten, er blandt de mistænkte udløsende faktorer for de mange astmatilfælde blandt topatleter. De ekstreme fysiske udfoldelser betyder også, at der skal mindre astmaanfald til, før de bliver påvirkede, end der skal for “normale” personer. Den danske svømmer Mette Jacobsen er et eksempel på en topatlet, der hele karrieren har sloges med astma. Efter hun stoppede karrieren, forsvandt hendes astma.
Ekstra virkning af medicin
Mange af atleterne behandles for deres astma med inhalatorer, som de eksempelvis har med i baglommen under cykelløb. Mange af de stoffer der bruges til behandling af astma er kategoriseret som dopingmidler og er derfor forbudt at bruge i konkurrence. Nogle få af stofferne er tilladte i små mængder, og derfor er flere og flere raske atleter også begyndt at bruge disse, når de udøver deres sport.
Ny forskning fra Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital tyder nu på, at astmamedicinen ikke bare hjælper astmatikerne tilbage til et normalt niveau, men faktisk også forbedrer præstationen på en helt anden måde. Mens det er slået fast, at raske personer ikke har positive virkninger på lungefunktionen ved brug af astmainhalator, så er der en anden positiv virkning, nemlig i musklerne, hvor medicinen øger evnen til at udøve stor kraft på kort tid. “Astmamedicinen virker lidt ligesom adrenalin. Den binder sig til såkaldte adreno-receptorer i musklerne overalt i kroppen og fremkalder en ’fight-or-flight’-reaktion ligesom adrenalin. Det vil sige, at den gør musklerne hurtigere til at reagere. Men hvor adrenalinens virkning hurtigt fortager sig, virker astmamedicinen i flere timer,” fortæller forsker Morten Hostrup, der forklarer, at det eksempelvis kan give en bedre spurt og derfor bruges lige inden afslutningen på et cykelløb. Morten Hostrups forskning tyder også på, at brug af astmamedicin over længere tid virker muskelopbyggende, og hans forskning deles kontinuerligt med det internationale antidoping-agentur, WADA.
Den ekstreme motion i sig selv kan altså give astma, og oven i købet kan medicinen give bedre præstationer på cyklen eller i svømmehallen, og disse to ting er medvirkende til, at der er så mange eliteatleter med astma, og at disse klarer sig så godt. At motion kan give astma bør dog ikke afskrække nogen, da det er ganske voldsomme fysiske udfoldelser, der skal til, før man får astma, hvis man ikke havde det i forvejen. Desuden har “almindelige” astmatikere fortsat stor gavn af at dyrke motion, da det mindsker symptomerne i dagligdagen.
