For at forstå, hvorfor atrieflimren kan lede til blodpropper i hjernen, er det vigtigt først at vide nøjagtigt, hvad der sker i hjertet ved atrieflimren, og hvilken betydning det har for blodkredsløbet.
Hjertet og kredsløbet
Hjertet består at to forkamre (atrier), og to hjertekamre (ventrikler). Når en elektrisk impuls løber gennem hjertemuskulaturen som signal til at kontrahere, sker det med en høj hastighed mellem atrierne og ventriklerne, men med en kort forsinkelse i signalet, hvilket tillader musklen i atrierne at kontrahere kort før ventrikler. Dette medfører, at atrierne tømmer alt sit blod til ventriklerne, hvorefter ventriklerne kontraherer og sender blodet ud af hjertet. Således er blodet hele tiden i bevægelse i det raske hjerte.
Blodet, der kommer fra hele kroppen, og har forsynet den med ilt og næring, løber til højre atrium, der tømmer sig i højre ventrikel, som sender blodet ud i det lille kredsløb i lungerne. Her mættes blodet med ilt og afgiver store dele af kuldioxiden, som udåndes. Fra lungerne løber blodet til venstre atrium, videre til venstre ventrikel og ud i det store kredsløb igen, hvor det iltede blod nu kan forsyne kroppens organsystemer.
Blodet størkner
Blod størkner (koagulerer) hyppigst af en af følgende to årsager; enten fordi det ligger stille, eller fordi det eksponeres for bestemte vævsfaktorer som følge af skadet karvæg. Disse to situationer kan netop starte koagulationskaskaden, som leder til klumper af størknet blod. Stase af blodet øger pladecellernes kontakt med karvæggen, og samtidigt leder stase til en ubalance mellem faktorer, der stimulerer eller modvirker koagulationen. På grund af disse to mekanismer, vil stase lede til koagulation af blod. Det størknede blod laver en klump, som - hvis det sendes videre i blodkredsløbet - kan blokere et kar, der er så snævert, at klumpen ikke kan passere. Klumpen kaldes nu en ’tromboemboli’.
Atrieflimren leder til blodprop
Atrieflimren er en sygdom i hjertet, hvor der er sket en forstyrrelse i den elektriske impuls, der normalt løber fra sinusknuden øverst i højre atrium og spredes i hele muskulaturen, der udgør atrierne og sendes videre til ventriklerne. Den elektriske impuls resulterer i muskelkontraktion. Det er således normalt denne sinusknude, der styrer hjerterytmen. Ved atrieflimren er der opstået elektriske impulser flere forskellige steder i atrierne samtidigt, hvilket resulterer i impulser, som forplanter sig i hjertet uregelmæssigt og leder til ukoordinerede muskelkontraktioner i atrierne og en hurtigere rytme. Når kontraktionerne er så kaotiske, vil hjertet ikke kunne trække sig sammen samtidigt, men blot vibrere, hvilket reducerer blodets flow fra atrierne til ventriklerne og videre til blodkredsløbet.
Ved atrieflimren vil denne vibration af atrierne og mangel på koordinerede kontraktioner resultere i øget tendens til at blodet i atrierne staser, og derfor er der øget risiko for koagulation af blodet og dannelse af klumper. Dernæst menes atrieflimren også at skade vævet i atrierne, hvorved vævsfaktorer eksponeres for blodet og derved starter koagulationskaskaden, der leder til klumper af størknet blod. Derudover er atrieflimren associeret med en tilstand med hyperkoagulation - dvs. at der er overvægt af komponenter i blodet, der stimulerer koagulation og en undervægt af faktorer, som hindrer koagulation.
Disse tre elementer; stase, endothelskade og hyperkoagulabilitet er kendt som ’Virchow´s triade’ – en samlet betegnelse for de tre elementer, der leder til dannelse af en blodprop (trombose). Kun ét element er nødvendigt for dannelse af en trombose, men ved atrieflimren er alle tre elementer til stede, og af denne grund har patienter med atrieflimren stor risiko for blodpropper.
Disse klumper passerer på et tilfældigt tidspunkt med blodet fra venstre atrium til venstre ventrikel og ud i det store kredsløb, hvor en stor del af blodet løber til hjernen. Blodkarrene formindskes, og på et tidspunkt vil klumpen være for stor til at passere og dermed danne en blodprop. Dette vil resultere i at vævet efter blodproppen ikke forsynes med ilt og næring, hvilket resulterer i skadet hjernevæv med kompromitteret funktion. Hvis patienten oplever en blodprop i hjernen – apopleksi – vil det ofte vise symptomer, såsom syns- eller talebesvær, muskellammelse i den ene ansigts- og kropshalvdel, følelsesløshed, m.m.
Af denne grund får patienter med atrieflimren ofte blodfortyndende medicin, som mindsker risikoen for, at blodet koagulerer i atrierne og dermed kan danne blodpropper. Det er således vigtigt at tage sin medicin, selvom man ikke føler nogen virkning, da den virker forebyggende for tilstande, der kan have fatale udfald.
Kilder:
1) https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/hjerte-og-kredsloeb/hjertet/
2) http://www.pathwaymedicine.org/thrombosis
3) https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/hjerte-kar-sygdomme/atrieflimren-og-atrieflagren/
5) http://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/atrial-fibrillation/symptoms-causes/dxc-20164936
