Genetiske undersøgelser tyder på, at vi mennesker har 99 til 99,9% af vores genetik tilfælles. Men den resterende ca. 1 %, som varierer mellem os, har stor betydning for vores helbred og respons på ydre faktorer, som kroppen udsættes for. Dette gælder bl.a. medicinsk behandling. Nogle er mere sårbare for én type sygdom eller behandling, mens de er mere modstandsdygtig overfor en anden sygdom eller behandling. Den variation, som ses både i kemiske og genetiske sammensætninger, bevirker at vores kroppe reagerer forskelligt på behandling. Da den genetiske og teknologiske udvikling i disse år gør store fremskridt, begynder den traditionelle tilgang med ”én behandling virker på alle” at fremstå forældet. I stedet er en tendens i den medicinske verden begyndt at vokse frem, hvor man tilpasser behandlingen til særpræg hos den enkelte. Der findes allerede mange forskellige strategier, som er i brug, hvilket hjælper sundhedspersonale med at møde den enkeltes behov i det mangesidede felt af personlig medicin.
Forskning viser blandt, at ca. 50 % af deprimerede patienter ikke responderer på de primære anti-depressive lægemidler, de får udleveret. Lige nu foregår behandlingen af denne tilstand således, at patienten forsøger sig med forskellige medikamenter og skifter efter ca. 12 uger, hvis medikamentet ingen effekt har haft eller har forværret tilstanden. Sådan fortsætter patienten til patienten oplever en positiv forskel, hvis altså patienten er så heldig at opleve det. Et forskerhold fra Kings College London i UK har annonceret, at en blodprøve kan forudsige med nøjagtighed og pålidelighed om den enkelte patient vil reagere på almindelige antidepressiv medicin. De har vist at høje niveauer af inflammation i blodet er knyttet til en lavere respons på antidepressiv medicin, hvorfor forskerne udformede en test til at skelne niveauer af blod-inflammation. I denne test målte forskerne inflammationsniveau via to biomarkører. Disse markører påvirker flere forskellige mekanismer i hjernen, som er involveret med depression. De patienter med et inflammationsniveau over en bestemt grænseværdi responderede ikke på antidepressiv medicin, mens de med et lavere niveau end grænseværdien, viste tendens til at reagere på medicinen. Resultaterne tyder på, at patienter med højere niveauer af inflammation skal bruge en kombination af antidepressiv medicin fra de tidlige stadier til at stoppe deres tilstand i at blive værre.
Identifikationen af biomarkører der forudsiger patientens reaktion på behandling er afgørende for at reducere den sociale og økonomiske byrde af depression og forbedre livskvaliteten for patienterne. Således vil den rette behandling fra start forbedre patientens velvære, og det vil spare sundhedssystemet en masse udgifter. Personlig medicin bruges også specielt i kræftbehandling, hvor læger undersøger cellerne hos den enkelte for at be- eller afkræfte om en bestemt behandling vil have en effekt eller ej. Således spilder patienten i mere sjældne tilfælde ikke sin tid på en behandling, som ikke virker på netop dennes specifikke cancerceller. Således er medicinen målrettet cancercellerne for at skåne de raske celler, og er dermed mere skånsom for patienten. Nogle kræfttyper kan netop skyldes en ændring i et af flere forskellige gener, hvorfor behandlingen afhænger af det gen, som er forandret.
For eksempel kan kvinder få lavet en gen-test for at undersøge forandringer i specifikke gener, som er associeret med brystkræft og på baggrund heraf reagere forebyggende med f.eks. brystoperation eller ekstra opmærksomhed på knuder i brystet. Derudover anbefales kvinder med en vis genetik i forhold til brystkræft at få børn tidligt, hvis de ønsker børn. Og sådan fortsætter det. Vi er nået langt, men der er så meget mere, vi kan gøre. Indtil nu har sygdommen været behandlet med en relativ snæver gruppe af medikamenter med resultat bygget på store studier med mange forsøgsdeltagere. Hvis de fleste responderede på behandling, blev den taget i brug. Men ingen behandling er 100 % succesfuld, da vi alle er forskellige. Genetiske test og udvikling af teknologien ændrer det nuværende perspektiv på patientbehandling, så en skræddersyet behandling kommer indenfor rækkevidde.
Kilder:
http://www.medicalnewstoday.com/articles/311420.php
