Hvornår på dagen er det bedst at træne?

Hvornår på dagen er det bedst at træne?

Kender du følelsen af ikke at kunne falde i søvn om aftenen? Du er måske træt, men tiden går, og du falder bare ikke hen. Så kan du muligvis have fordel ved at flytte din træning til tidligere på dagen eller begynde at træne om morgenen.

Hormonernes virkning

Ved at dyrke motion fra morgenstunden af, kan du hjælpe din krop med at udskille et hormon kaldet melatonin, der også er kendt som søvnhormonet. Dette kan hjælpe dig med at falde hurtigere i søvn og få en bedre søvn ifølge en ph.d. fra Aarhus Universitet.

For de fleste kræver det, at de står tidligere op, hvis de skal nå at træne om morgenen, og kan derfor være afholdende fra at gøre det. Selvom det kan være svært at overtale kroppen til at stå op tidligere end normalt, kan det være det hele værd, hvis du ønsker at få mere ud af dagen. Motion medvirker bl.a. til at kroppen udskiller nogle hormoner, heriblandt adrenalin, hvilken gør dig mere vågen og klar på en ny dag fuld af udfordringer.

Der findes også andre hormoner, som udskilles under træningen, der kan være med til at sparke dig i gang og holde dig energisk langt hen på dagen. Det mentale pust du får efter træning kan forbedre dine evner til at løse opgaver, og derfor kan du med fordel træne før arbejde. Udover adrenalin frigives følgende hormoner:
 

  • Serotonin er kendt som et lykkehormon, idet depression er associeret med for lavt serotonin. Det hjælper din hjerne med at fungere.
  • Dopamin er et belønningshormon, som frigives, når du oplever noget dejligt eller forventer at gøre det.
  • Noradrenalin, endorfiner og kortisol er stresshormoner som adrenalin. Endorfiner er bl.a. smertelindrende og giver dig følelse af lyst og energi.  

 

Lys er vigtigt

Det er vigtigt, at din morgentræning foregår udenfor, da selvom morgentræning kan fremskynde energi, er der ikke noget som lys, der kan booste døgnrytmen. Lys kan påvirke frigivelse af melatonin i hjernen i en sådan grad, at B-mennesker kan blive til A-mennesker.

 

Præstationen er bedst senere på dagen

Har du ikke problemer med døgnrytmen eller med at præstere på jobbet, men tænker mere på dine resultater af træningspasset, kan du med fordel træne senere på dagen ifølge flere undersøgelser. Dette skyldes muligvis at kroppen har tilgang til flere næringsstoffer på dette tidspunkt på dagen.

 

Øget fedtforbrænding

Udover bedre døgnrytme og mere energi resten af dagen, kan man ved at træne om morgenen, og efter at have fastet natten over, øge ens fedtforbrænding en smule. Effekten er dog minimal.

Til gengæld skal man passe på med at træne for sent på dagen, da det kan reducere appetiten i op mod en time. Det er vigtigt at få sukker og protein efter træning, hvis man vil opbygge muskler, og med tab af appetit kan det være svært at få fyldt sine depoter op efter sen træning. Derudover kan det være svært at falde i søvn efter træning pga. de hormoner der udskilles.

 

Kilder:

1. http://videnskab.dk/krop-sundhed/forsker-derfor-er-det-bedst-at-traene-om-morgenen

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil