Hyperhidrose – den ukendte svedsygdom

Hyperhidrose – den ukendte svedsygdom

Svedige håndflader, brusebade flere gange dagligt og frygten for at genere andre med svedlugt er hverdag. Flere hundrede tusinde danskere anslås at lide af sygdommen, men meget få af dem ved det.

”Hvis jeg har en slem dag, har jeg bestemt ikke lyst til at være tæt på nogle mennesker, da jeg ikke vil genere dem med svedlugt,” siger Emma Uhrenfeldt Solberg.

Emma Uhrenfeldt Solberg er 19 år gammel, og arbejder som au pair i London.

Siden hun var barn, har hun døjet med kraftig svedproduktion. Da hun var 8 år, lagde hun mærke til det for første gang. I første omgang havde hun kun problemer med svedige håndflader, men snart gjaldt det også armhulerne. I begyndelsen vidste lægerne ikke, hvad det skyldtes, men efter flere år med usikkerhed, viste det sig, at hun lider af hyperhidrose.

 

Hvad er hyperhidrose?

Personer med hyperhidrose har øget svedproduktion i en grad, der gør det socialt invaliderende. Flere sygdomsramte har problemer i det sociale, da de i det offentlige rum vil tage sig mere svedige ud, end hvad der er normalt. 

Sygdommen findes i to forskellige varianter. Den første variant kaldes primær hyperhidrose og forekommer ved personer, der er født med sygdommen. Sekundær hyperhidrose er, når sygdommen opstår som bivirkning af et andet sygdomsforløb.

Folk med hyperhidrose har ikke flere svedkirtler end raske personer, men svedkirtlerne producerer op mod dobbelt så meget sved. Derudover opstår svedproduktionen mere uregelmæssigt, end hvad raske personer oplever. Det er derfor ikke altid nok at holde pulsen nede og forholde sig i ro, og det er en af årsagerne til, at mennesker med hyperhidrose oplever problemer i deres sociale liv.

 

Sommeren er et helvede         

Når folk glæder sig over, at lyset vender tilbage, dagene bliver varmere og shortsene kommer frem, så bliver det ekstra ubehageligt for personer, der lider af hyperhidrose.

”Når det kommer til årstiderne, er det et helvede, når de skifter. Det værste er om sommeren, hvor jeg er ekstremt ramt. Når temperaturen kommer op omkring 15 grader, er det sjældent, jeg kan klare mig med et bad pr. dag, bare for at jeg kan føle, at jeg ikke generer andre mennesker med svedlugt,” siger Emma. 

”Som udgangspunkt forsøger jeg ikke at lade sygdommen begrænse mig, men i nogle situationer gør jeg det ubevidst. Når jeg møder mennesker, jeg ikke kender, er jeg ofte meget tilbageholdende, når det kommer til nærkontakt såsom kram,” udtaler hun.

 

Få kender til sygdommen – sved er tabu

Det vurderes, at op mod 200.000 danskere lider af hyperhidrose – mange uden at være klareover det. På trods af sin store udbredelse så fylder sygdommen ikke alverden i den daglige debat.

”Det er utrolig sjældent, at jeg nogensinde hører, læser eller ser noget om hyperhidrose, så det er også en af grundene til, at jeg forsøger at spille med åbne kort og fortælle folk om det,” siger Emma.

Folk tør ikke åbne op og fortælle omkring sin situation, og det skyldes en generel opfattelse af, at det er tabubelagt at snakke om svedproblemer. Nogle vil opleve det som et udtryk for dårlig hygiejne, men det er ikke tilfældet, fortæller hun.

”Ofte er der meget tabu omkring kropsvæsker, så der er meget skam forbundet med hyperhidrose, da det handler om sved. Jeg har et håb om, at vi får gang i snakken, og at alle tør tale åbent om det. Det betyder også, at folk skal se gennem deres fordomme, og at de skal forstå, at det ikke er, fordi man har truffet et valg om, at man ikke gider gå op i sin hygiejne. Det er faktisk noget, man ikke selv er herre over,” siger Emma Uhrenfeldt Solberg.  

Kilder

1. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hud/symptomer-og-teg…
2. https://www.nasgp.org.uk/hyperhidrosis/

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil