Hvad er hypnose?
Hypnose eller hypnotisk behandling er en trancelignende tilstand, som mennesket kan befinde sig i, hvor koncentration og fokus er forøget. Normalt opnås denne tilstand ved hjælp af en terapeut, som ved verbale gentagelser og mentale billeder fører dig væk fra din normale vågne tilstand. Under hypnose føler man sig ofte afslappet og godt tilpas, og her er du mere modtagelig for nye forslag. Hypnose kan bruges til at hjælpe dig med at få kontrol over uønsket adfærd eller til at hjælpe dig med at håndtere angst eller smerte bedre. Det er vigtigt at vide, at selvom du er mere åben overfor forslag under hypnose, mister du ikke kontrollen over din opførsel. Af denne grund kan hypnose bruges mod stress eller angst, smertekontrol i forbindelse med f.eks. tandlæger, operationer eller lignende, til at lindre hedeture i overgangsalderen og til at ændre adfærd bl.a. i forbindelse med rygning, spiseforstyrrelse, overvægt, fobier og søvnløshed mm.
Hvordan foregår en hypnosesession?
Før selve sessionen begynder, vil terapeuten spørge ind til, hvad du eksempelvis ønsker og håber at ændre ved hypnose, og derefter vil terapeuten forklare, hvad der kommer til at ske under hypnosen. Efter dette vil du lægge dig godt tilrette og terapeuten vil typisk tale i en blid, beroligende tone og beskrive billeder, der skaber en følelse af afslapning, sikkerhed og velvære. Når du er i en modtagelig tilstand, vil terapeuten foreslå måder, at nå dine mål på, såsom at reducere smerte eller fjerne afhængigheden af cigaretter. Terapeuten kan også hjælpe dig med at visualisere levende og meningsfulde mentale billeder af dig selv, mens du opnår dine mål. Når sessionen er overstået, kan du enten selv bringe dig ud af hypnosen ellers vil din terapeut hjælpe dig med at afslutte din trancelignende tilstand. I nogle tilfælde kan du huske, hvad der er sket, og hvad der er blevet fortalt under hypnosen, mens andre gange kan du ikke. Hypnose er således ikke som det vises på film, hvor personerne mister kontrollen over sig selv og udfører handlinger, som de bliver påtvunget. Det er dog ikke alle, som lige let kan hypnotiseres og bruge denne form som behandling mod forskellige uønskede adfærdsmønstre. Nogle terapeuter mener, at jo lettere man er at hypnotisere, jo større er sandsynligheden for, at du vil drage fordel af hypnosen.
Nyt studie viser sande ændringer i hjernens aktivitet under hypnose
Rigtig mange er skeptiske overfor hypnose, og den effekt som tilstanden siges at besidde. Meget lidt har været kendt omkring, hvordan hypnose kan ændre adfærd, men i et nyt studie undersøgte man 57 mennesker, hvoraf 36 af dem var meget modtagelig for hypnose, mens de resterende 21 ikke var. Forsøgspersonerne fik undersøgt deres hjerneaktivitet i 3 forskellige tilstande; ved afslapning, mens de genkaldte et minde, og mens de blev fortalt en ‘besked’, som skulle føre dem i hypnotisk trance. De, som var meget modtagelige for hypnose, oplevede tre forskellige ændringer i hjernen, mens de blev hypnotiseret. Disse forandringer var ikke tilstede, da de var ude af trance, og blev heller ikke observeret ved dem, der ikke var modtagelige for hypnose.
3 forskellige ændringer under hypnose
Blandt disse forandringer er der bl.a. en øget aktivitet i den præfrontale hjernebark, som medvirker til at planlægge og udføre opgaver, og i insula, som hjælper sindet med at blive forbundet til kroppen. Det er bl.a. erfaret, at man ved hypnose kan ændre på ting, som for eksempel frigivelse af mavesyre, hjerterytmen (puls), blodtryk mm. Hjernen er dygtig til at kontrollere disse ting og her er især insula et vigtigt involveret område i hjernen.
Derimod ses en reduceret aktivitet mellem den opgaveorienterede præfrontale cortex og hjernens ‘dvaletilstandsnetværk’, hvilket er aktivt, når vi dagdrømmer. Denne reducerede forbindelse mellem de to netværk repræsenterer en afbrudt forbindelse mellem personens handlinger og deres bevidsthed vedrørende handlingerne. Denne afbrydelse tillader personen i at deltage i aktiviteter foreslået af hypnotisøren uden selv at blive bevidst om det.
Sidst, men ikke mindst, er aktivitet reduceret i hjerneområdet, der bl.a. styrer, hvad vi bør bekymre os om. Således kan patienten være fokuseret, men ikke bekymret over terapeutens vejledning, således patienten blot følger terapeuten ubekymret. Alle de forandringer i hjerneaktiviteten, som blev observeret, stemmer overens med de erfaringer som en hypnotisører har med terapiens effekt på deres klienter. Med disse resultater håber forskerne at demonstrere, at hypnose er et sandt neurobiologisk fænomen, som kræver opmærksomhed. Til skeptikere kan disse forsøgsresultater måske være overbevisende nok til at ændre deres holdning, eller i det mindste lade dem overtale til et prøveforsøg, hvis de er i den situation, hvor hypnose har vist sig at kunne hjælpe.
