Diabetes bliver også kaldt sukkersyge, og er en sygdom, der er kendetegnet ved forhøjede koncentrationer af sukker (glukose) i blodet. Det høje blodsukker skyldes forstyrrelser i sukkeromsætningen i kroppen, der er styret af et hormon kaldt insulin. Insulin produceres i bugspytkirtlen i de såkaldte betaceller. Når blodsukkeret stiger efter et måltid, udskiller bugspytkirtlen normalt Insulin, som så hjælper cellerne med at optage sukkeret og dermed fjerne dette fra blodbanen. Det er for eksempel muskelceller eller organer, der skal bruge sukkeret til at fungere eller omsætte energi. Hos diabetiker fungerer betacellerne ikke, som de skal, og derfor mangler der insulin til sænke blodsukkeret. Dette fører til høje koncentrationer glukose i blodet og dette er på sigt ikke kun uhensigtsmæssigt, men også sundhedsskadeligt.
Diabetes bliver i dag i mange tilfælde behandlet med indsprøjtninger af insulin og det er en besværlig behandlingsmetode. Indsprøjtningerne skal nøje reguleres og koordineres med indtagelsen af måltiderne, kræver at der skal stikkes med en nål og medfører ofte upræcise insulinmængder i kroppen. Ikke kun behandlingen er et problem, også den stigende forekomst af sygdommen skaber bekymringer verden over.
Derfor har forsker haft fokus på diabetes forskning i lang tid. Et forskerhold fra the University of North Carolina in Chapel Hill har nu muligvis fundet en nemmere og mere anvendelig måde at behandle diabetes på.
Ideen bag den nye behandlingsmetode er, at efterligne bugspytkirtlens betaceller i laboratoriet – således at der kan administreres små vesikler indeholdenene insulin, som kan frigives, når blodsukkeret stiger. Vesiklerne består af to lag, der fungerer ligesom de naturlige cellevægge. Hovedpointen er, at et forhøjet blodsukker fører til en sammensmeltning af lagene og dermed en frigivelse af Insulin. Man prøver nu at fremstille vesiklerne på en måde, at de kan administreres nemt og sikkert: Det første man har afprøvet er nedbrydelige stoffer, der appliceres under huden. Men man stiler mod at få fremstillet plaster, der kan tages af efter brug og kan anvendes nemt og smertefrit.
Om mekanismen fungerer i praksis, har man kun kunne påvise på mus i et forsøg på laboratoriet. Her fik muse, der havde diabetes, administreret de ovennævnte nedbrydelige stoffer og man kunne påvise, at blodsukkeret faldt indenfor kort tid og opnåede en hensigtsmæssig blodsukkerregulering i løbet af fem dage.
Nu gælder det om at udvikle administrationsformen og prøve behandlingsmetoden af på større dyr.
Forskeren Zhen Gu forklarer, at det nok kommer til at kræve en del arbejde og tid, men målet er at afprøve det på mennesker, således at diabetes behandlingen kan forbedres i den nærmere fremtid.
Kilder:
https://www.nature.com/articles/nchembio.2511
http://www.wissenschaft.de/leben-umwelt/medizin/-/journal_content/56/12054/20655428