Ingefær mod inflammatoriske tarmsygdomme

Ingefær mod inflammatoriske tarmsygdomme

Nanopartikler fra ingefær kan målrettet påvirke celler i tyktarmen og udøve deres helbredende virkning mere effektivt, end hvis de administreres som almindelig fødevarer. Således kan de bedre bekæmpe inflammatoriske tarmsygdomme, som kan være stærkt invaliderende for patienterne.

Inflammatoriske tarmsygdomme

Inflammatoriske tarmsygdomme dækker over en række sygdomme, hvor der optræder en kronisk betændelsestilstand i tynd- eller/og tyktarmen. Årsagen er ukendt, men forskere tror, at det kan være forårsaget af en autoimmun sygdom, hvilket betegner en tilstand, hvor kroppens immunforsvar ved en fejl angriber dens egne celler.

Man skelner hovedsageligt mellem Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Personer, der lider af inflammatoriske tarmsygdomme, oplever diarré og smerte og de taber evt. blod med deres afføring. Derudover har de større tendens til at udvikle komplikationer såsom anæmi (blodmangel), da deres tarm ikke absorberer næringsstoffer fra vores føde lige så effektivt.

Forskere har nu kigget på nanoteknologi som en måde at levere lægemidler, herunder lægemidler, der tager sigte på fordøjelsessystemet. Fordelen ved nanoteknologi er, at det kan levere lave doser af lægemidler til specifikke områder, således at man undgår en uønsket virkning på resten af kroppen.

 

Fordele ved ingefær

Ingefær har længe været kendt for sine terapeutiske virkninger. Det har været anvendt i tusinder af år som et middel mod en række sygdomme herunder forkølelse, kvalme, gigt, migræne og forhøjet blodtryk.

Det anvendes både i en frisk, tørret, syltet, konserveret, krystalliseret, kandiseret og pulveriseret form, som slik og krydrede fødevarer og som en drink. Ingefærte siges at bidrage til en god fordøjelse. Ingefær som kosttilskud er tilgængeligt i helsekostbutikker.

 

Ny forskning med ingefær-afledte nanopartikler

Ny forskning har dog fundet en ny måde, hvorpå ingefær kan indtages og udøve sin effekt på, og det er ved brug af en højhastighedscentrifugering, hvorved de opnår ingefær-afledte nanopartikler.

Studiet er udført på Georgia State University. De startede med at presse saften ud af friske ingefærrødder i en køkkenblender, hvorefter de centrifugerede saften for at adskille nanopartiklerne i saften.

Resultater fra undersøgeler på mus indikerer, at partiklerne kan reducere akut colitis og forebygge kronisk colitis og colitis-associeret kræft. Derudover synes partiklerne at hjælpe på tarmens evne til at reparere sig selv ved at fremme overlevelse og proliferation (dvs. deling) af celler i slimhinden i tyktarmen. Partiklerne synes også at sænke produktionen af proteiner, der fremmer inflammation og at øge indholdet af proteiner, der bekæmper inflammation.

Partiklerne kan effektivt målrette sig mod tyktarmen, da de hovedsageligt absorberes af celler i tarmenes slimhinde, hvor de inflammatoriske tarmsygdomme forekommer. Derudover har partiklerne vist sig ikke at være giftige. Som følge heraf foreslår forskerne, at partiklerne kan anvendes til at behandle de to vigtigste former for inflammatoriske tarmsygdomme samt kræft forbundet med colitis.

Forskerne bag undersøgelsen nævner, at det høje niveau af fedt i partiklerne er nøglen til deres terapeutiske virkning. Andre vigtige aktive stoffer, der forekommer naturligt i ingefær er 6-gingerol og 6-shogaol. Tidligere forskning har vist, at disse to forbindelser kan forhindre oxidation, inflammation og cancer. Det er disse bestanddele, der også gør, at ingefær er effektiv mod kvalme og andre fordøjelsesproblemer.

Levering af disse forbindelser i en nanopartikel kunne være en mere effektiv måde at målrettet behandle tyktarmen end ved at bruge naturlig ingefær som fødevare eller supplement. Måske de bliver en fremtidig behandlingsmulighed.

Kilder

1. http://www.medicalnewstoday.com/articles/312440.php

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil