Omkring 10-20% af alle danskere får en behandlingskrævende depression i løbet af livet. En depression kan opstå i alle aldre, men optræder hyppigst i 20-30-års alderen. Symptomer på en depression er nedtrykthed, initiativløshed, søvnproblemer, træthed og tristhed. En depression kan behandles med psykoterapeutiske tiltag samt antidepressiv medicin. Siden 1960'erne har man vidst, at der opstår Serotoninmangel i hjernen, når man lider af depression. Det er derfor, at lægemidlernes virkning baserer sig på at fremme genbrugsprocesser for Serotonin for at øge koncentrationen. Målet er at forhindre, at Serotonin bliver optaget og nedbrudt. På engelsk kalder man det ”Selective Serotonin Reuptake Inhibitor ”– en Serotoningenoptagelseshæmmer – kort SSRI.
Forskeren Claus Normann og hans kollegaer fra Freiburg Universitetshospitalet undersøgte sammenhængen nærmere. Der opstod den mistanke, at genoptagelseshæmning ikke var den eneste virkning, antidepressiver havde. Forsøg på mus havde nemlig vist, at der gemte sig en yderligere virkning. Forsøget gik ud på at give antidepressive lægemidler til mus, hvor den ene gruppe fik almindelige Antidepressiva og den anden gruppe mus fik modificerede antidepressiver, hvor genoptagelseshæmningen, blev ophævet. Efterfølgende udsattes musene for visse stressstimuli, som er kendt for at kunne udløse depressionslignende adfærd.
Virkning på nerveforbindelser
Resultaterne er forbløffende og forskerne forklarer, at lægemidlet også havde en antidepressiv effekt på musene, selvom man havde blokeret genoptagelseshæmningen. Forklaringen bag dette ligger formentlig i den måde hvorpå musene skal tilpasse sig belastende og stressende situationer. Når der opstår en stressende situation, dannes der nye nerveforbindelser i hjernen. Når man lider under en depression er nydannelsen af forbindelser dog nedsat. Forsøgene viste nu, at SSRIerne kan være med til at normalisere nydannelsen af nerveforbindelser hos de depressive mus.
Resultaterne viser, at antidepressiv medicin ikke bare påvirker Serotoninniveauet. Udover at øge koncentrationen af dette hormon, bliver nydannelsen af nerveforbindelser i hjernen stimulerede og fremmes, og hjælper dermed hjernen til at tilpasse sig stresssituationer. Indsigt i forsøgene og dets resultater baner vejen for nye lægemidler, der kan hjælpe de mennesker, der indtil nu ikke har haft gavn af den nuværende antidepressive behandling. Forskerne forklarer ydermere, at det er et stort skridt i forskningen, da de fleste lægemidler, der på nuværende tidspunkt er tilgængelige på markedet, ligner hinanden meget og dermed ikke giver plads til forskellige typer sygdomme.
