Kan barnets hjerne udvikles hurtigere ved musisk træning?

Kan barnets hjerne udvikles hurtigere ved musisk træning?

Et nyere studie af USC-neuroforskere har vist, at musikinstruktion kan accelerere hjernens udvikling hos børn, især i de hjerneområder, som er ansvarlige for bearbejdning af lyd, sprogudvikling, og opfattelse af tale og læsefærdigheder.

En ny undersøgelse, der startede i 2012 og har varet ca. 5 år, hvor forskerne har undersøgt virkningen af musikinstruktion på børns sociale, emotionelle og kognitive udvikling, appellerer til musisk instruktion af børn i tidlig alder. Forsøgsresultaterne dokumenterer fordelene ved musisk uddannelse, og at musikinstruktion fremskynder modning af auditive nervebaner i hjernen samt øger børnenes effektivitet.

Til denne undersøgelse har hjerneforskere overvåget hjernens udvikling og adfærd hos 37 børn fra underprivilegerede kvarterer i Los Angeles. 13 af disse børn begyndte at få musikinstruktion i et ungdomsorkester i L.A i 6-7-årsalderen. Børnene lærte at spille instrumenter såsom violin og øvede op til syv timer om ugen.

Forskerne sammenlignede de spillende musikere med jævnaldrende fra to andre grupper: 11 børn som deltog i et fælles fodboldprogram, og 13 børn, som ikke var involveret i nogen specifikke efterskoleprogrammer.

Neuroforskerne brugte flere metoder til at overvåge ændringer hos børnene, mens de voksede; MR-skanning til at overvåge ændringer gennem hjernescanninger, EEG til at spore elektriske aktivitet i hjernen, adfærdsmæssige test og andre lignende teknikker.

Indenfor de to første år efter undersøgelsens begyndelse, fandt neuroforskerne, at de auditive (høre) systemer hos børn i musikprogrammet blev modnet hurtigere end hos de andre børn. Denne finjustering af børnenes auditive nervebaner kunne fremskynde deres udvikling af sprog og læsning, samt andre evner - en potentiel effekt, som forskerne fortsat undersøger. Den øgede modenhed afspejler en stigning i neuroplasticitet, som er en fysiologisk ændring i hjernen, som reaktion på omgivelserne, i dette tilfælde, udsættelse for musik og musikinstruktion.

 

Ører til hjernen

Det auditive system forbinder vores ører til hjernen, for at bearbejde lyde. Når vi hører noget, modtager vores ører lyden i form af vibrationer, som øret omdanner til et nervesignal. Signalet sendes derefter til hjernestammen, op til thalamus ved midten af ​​hjernen, og udad til det endelige bestemmelsessted, den primære auditive cortex, som ligger nær siderne af hjernen.

Forløbet af et barns udvikling af det auditive system kan måles ved EEG, der sporer elektriske signaler, især dem, der er nævnt som "auditivt fremkaldte potentialer”.

 

Resultaterne

Ved begyndelsen af undersøgelsen, og igen to år senere, udførte børnene en opgave som målte deres evner til at skelne toner. En EEG optog deres elektriske signaler, mens de lyttede til violintoner, klavertoner og enkeltfrekvens (rene) toner. Børnene gennemførte også en tone- og rytmediskriminationsopgave, hvor de blev bedt om at identificere lignende og forskellige melodier. De hørte 24 melodier to gange i tilfældig rækkefølge og blev bedt om at identificere, hvilke af dem, som var forskellige i tone og rytme, og hvilke der havde samme tone og rytme.

Børn der var i ungdomsorkesteret, var mere præcise til at opdage ændringer i melodierne, end de to andre grupper. Alle tre grupper var i stand til let at identificere, når melodierne var de samme. Men børn med musisk uddannelse havde bestemt amplitude (bølgetop i deres EEG), kaldet P1, som var mindre i forhold til de andre børn, hvilket indikerer en hurtigere modning.

Studiet tyder således på en hurtigere udvikling af hjernen hos børn, som tidligt begynder at træne på musiske instrumenter, og det kan derfor anbefales, at børn eksponeres for musik for hurtigere, at modne deres sociale, emotionelle og kognitive færdigheder.  

 

Kilder:

https://news.usc.edu/102681/childrens-brains-develop-faster-with-music-training/

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil