Høreevnen afhænger af mange strukturer
Høretab eller medfødt døvhed er en tilstand, der har stor betydning for ens sociale kompetencer, hvor man uden evne til at høre, let kan føle sig isoleret, ensom, hjælpeløs og frustreret. Det at kunne høre lyde, er en proces, som involverer flere strukturer i øret. Lyde er usynlige vibrationer, kendt som lydbølger, der sendes gennem luften. Disse lydbølger varierer på mange måder, så hver lyd synes unik.
Lydbølger sendes gennem det ydre øre til mellemøret, hvor de omdannes til mekaniske trykbølger, som efterfølgende overføres til væske i mellemøret. Disse bølger sendes til det indre øre, som kaldes cochlear, hvor små fimrehår sættes i bevægelse og omdanner bølgerne i væsken til kemiske signaler i hørenerven. Disse signaler sendes til hjernens hørecenter, der så fortolker det som lyd.
Skader på strukturerne leder til forskellige typer døvhed
Der findes flere typer af høretab, og de afhænger af den struktur i øret, som er forandret - medfødt eller erhvervet. Disse inkluderer:
-
Konduktivt høretab: Et mildt til moderat høretab, der skyldes at det ydre øre eller mellemøret ikke fungerer korrekt. Det kan f.eks. skyldes forandringer i trommehinden eller øreknoglerne ved traumer, mellemørebetændelse eller medfødte defekter.
-
Sensorineuralt/perceptivt høretab: Et mildt til kraftigt høretab. Her fungerer dele af det indre øre ikke - f.eks. cochlear eller hårcellerne. Dette kan være forårsaget af alderdom, hovedtraumer, visse medikamenter, for meget støj eller være genetisk nedarvet fra ens forældre.
-
Neuralt høretab: Et mildt til kraftigt høretab, hvor hørenerven ikke fungerer, hvilket kan skyldes hovedtraumer, medfødte defekter eller en tumor.
Døvhed kan behandles med implantater i hovedet
Til personer med moderat til kraftigt høretab, som ikke behandles optimalt med høreapparat og som scorer lavt på en sætningsgenkendelsestest, findes der et apparat, som kan give dem hørelsen igen. Dette kaldes cochlear implantat. Det er et elektronisk medicinsk udstyr, som kan erstatte den manglende funktion i det indre øre hos patienten. Et normalt høreapparat forstærker lyde fra omgivelserne, hvor et cochlear implantat i stedet kan omdanne lyde til en digital kode. Denne kode sendes til et implantat indopereret under huden på kraniet, som omdanner den digitale kode til en elektrisk impuls, der stimulerer hørenerven i cochlear.
Undersøgelser har vist, at cochlear implantatet har kunne forbedre høreevnen i en grad som næsten er lig fuld funktionel høreevne. Patienter med blot 10 % sætningsforståelse med høreapparater, har efter indopereret cochclear implantat fået over 80 % sætningsforståelse. Udstyret kan endda fokusere hørelse i omgivelser med støj, så man kan tale med personer på tværs af borde til større selskaber, høre musik, tale i telefon, høre nødsignaler og fjerne følelsen af isolation og hjælpeløshed.
Til personer med konduktivt høretab, ensidigt hørenervetab eller blandet høretab, findes der et andet udstyr, som kan give hørelsen tilbage. Når strukturerne i det ydre øre eller mellemøret ikke kan lede lydbølger, har et høreapparat sjældent evnen til at behandle patienten. Her findes der er et apparatur, kaldet benledning, som udnytter knoglernes evne til at lede lyde. Idet øret er omgivet at knogle, kan lyde ledes denne vej til det indre øre, og således omgå luftvejen gennem det ydre øre og mellemøret, som lydbølger normalt tager. Man kan således behandles med et benforankret implantat, så man får en ren og klar lyd uden støj, der ellers ofte opleves af patienter med høreapparat. Udstyret kaldes Cochlear’s Baha ® system, og det kan endda afprøves inden man undergår operationen, for at opleve effekten.
Kilder:
