Kan et armbånd forebygge køresyge?

Kan et armbånd forebygge køresyge?

Flere butikker sælger specielle armbånd, som efter sigende skulle besidde evnen til at forebygge og behandle kvalme og opkast, hvilket bl.a. optræder i forbindelse med køresyge, flysyge, søsyge, kemoterapi, operationer mm. Men er det bare ren indbildning eller er der noget om snakken?

Armbånd mod køresyge

Læser man på Sea-Band.coms hjemmeside, virker deres armbånd efter sigende allerede efter 5 minutter, selv hvis symptomerne allerede er begyndt. Armbåndet kan bæres så længe man har lyst til og der er ingen risiko for bivirkninger eller kontraindikationer. Men virker det?

De fleste af de armbånd, som er tiltænkt personer der lider meget af kvalme, bygger på den teori som akupressur også bygger på. Akupressur er en form for traditionel kinesisk medicin, der minder om akupunktur, men hvor det i stedet for at indebære nåle, involverer manuelle tryk som stimulerer specifikke trykpunkter. Denne stimulation skal efter sigende fremme energier, som bevæger sig i kroppen og hjælper til at forbedre sundhedstilstanden.

 

Virker det?

Kvalme er i sig selv ikke en sygdom, men nærmere en følelse, som kan være tegn på sygdom. Kvalme opstår pga. påvirkning af et bestemt område i hjernestammen kaldet opkastningscenteret. Påvirkningen kan forårsages ved at hjernens naturlige signalstoffer hober sig op eller hvis der ophobes giftstoffer. Giftstofferne kan være nogle du selv tilfører kroppen gennem bakterier i maden eller de kan stamme fra egentlige giftstoffer eller lægemidler. Dog kan de også være dannet ophobning af affaldsstoffer af kroppen selv, hvis fx lever eller nyrer svigter.

Effekten af akupressur er baseret på flere principper. Først og fremmest øges blodcirkulationen i det stimulerede område (trykpunktet). Det stimulerer frigivelse af naturlige smertelindrende stoffer kaldet endorfiner. Derudover fremmer akupressur muskelafslapning, fordi akupressurpunkterne falder sammen med musklernes motordrevne punkter.  

Det vigtigste punkt for kvalme, er det punkt, som kaldes pericardium 6/P6/PC6. Stimulering af dette punkt beroliger sindet og hjælper din krop med at slappe af. Derudover aktiverer det en speciel meridian, hvilket medfører harmoni i forbindelse med livsnødvendige organer. Teorien bag dette siger, at vital energi (Qi) strømmer gennem disse kanaler/meridianer. Det menes, at der er 12 hovedmeridianer, der forbinder organer gennem flere netværk, som er organiseret ved et system af kommunikation omkring hele kroppen. Ifølge teorien, er en blokeret meridian ude af balance, og i denne situation kan der udvikles sygdom.

P6 er lokaliseret tre fingerbredder under håndleddet på den indre side af underarmen i mellem de to sener. Stimuleringen udføres ved at presse med sin tommelfinger og pegefinger fast på dette punkt på begge sider af håndleddet, når du føler kvalme. Derefter skal du forsigtigt, men fast, gnide punktet ved hjælp af en cirkulær bevægelse i flere minutter. Nogle føler straks en lettelse af kvalme, men det kan nogle gange tage op til fem minutter.

 

Hvad siger studier?

Flere studier har undersøgt virkningen af et armbånd, som er lavet til at presse på dette akupressurpunkt P6 og derved lindre kvalmen. Bl.a. fandt et studie fra 2004, at uanset om armbåndet var påført rigtigt eller ej, var der ingen gavnlig effekt forbundet med hverken armbåndet eller placebo. Et andet studie fra 2001 fandt dog en signifikant gavnlig effekt af de armbånd, som presser på P6, i forhold til at reducere kvalme, sammenlignet med armbånd, som ikke presser på dette punkt (placebo). Både antallet af situationer med kvalme og sværhedsgraden af kvalme var signifikant lavere end i placebogruppen hos forsøgsdeltagerne i dette studie, som var gravide kvinder, da graviditet ofte er associeret med kvalme. Et nyt studie fra 2015 undersøgte effekten af armbånd, som presser på P6, i forhold til kvalme og opkast efter en operation. Her var det også muligt at observere en betydelig effekt – en effekt svarende til antiemitisk (kvalmelindrende) medicins effekt.

Der er mange flere studier end ovennævnte, hvor nogle finder en effekt og andre ikke gør. Det er derfor svært at drage nogle konklusioner vedrørende armbåndenes effekt. Teorien bag den virkning, som de er tiltænkt af besidde, bygger som sagt på teorien akupressur. Om det vil gavne dig eller din pårørendes i situationer med kvalme, er svært at svare på, så der er ikke andet for end selv at prøve det af.

 

Kilder:

  1. http://www.newhealthadvisor.com/Acupressure-for-Nausea.html

  2. https://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/80

  3. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15018290

  4. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11277163

  5. http://www.cochrane.org/CD003281/ANAESTH_wrist-pc6-acupuncture-point-stimulation-prevent-nausea-and-vomiting-after-surgery

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil