Kan høfeber ændre hjernen?

Kan høfeber ændre hjernen?

Personer, som lider af høfeber har tilstoppede, kløende øjne, og nyser igen og igen. De er derfor stærkt afhængige af deres medicin kaldet antihistamin, som lindrer de førnævnte symptomer. Ifølge et nyt studie, er det sandsynligt, at denne sæsonprægede allergi ikke bare irriterer øjne og næse, men måske også selve hjernen.

Sammenhæng mellem høfeber og hjernen

En gruppe forskere fra Paracelsus Medical University i Salzburg, Østrig har publiceret deres nyeste resultater. I musemodeller (mus, der bærer et humant gen og udtrykker et humant protein) som havde græspollenallergi, har forskere fundet, at når disse mus blev udsat for et allergen (det som personen er allergisk for) førte det både til udviklingen af nye neuroner - eller nerveceller - og nedsat aktivitet af immune celler i hippocampus af hjernen. Hippocampus er den hjerneregion, som er vigtig for hukommelse og indlæring.

Høfeber optræder hos en stor del af verdens befolkning og giver sig især til kende i foråret, sommeren og det tidlige efterår. Tilstanden opstår, når kroppens immunsystem bliver sensitiv overfor en række allergener eller irritanter, hvoraf de mest almindelige er pollen fra græs, træer og ukrudt. Symptomer på høfeber omfatter løbende eller tilstoppet næse, kløende øjne, mund eller hud, nysen, og træthed.

De østrigske forskere gør opmærksom på, at tidligere forskning allerede har antydet, at allergiske reaktioner kan påvirke funktioner i centralnervesystemet (CNS) - især funktioner relateret til hukommelse og indlæring.

Forskergruppen ønskede dog yderligere at undersøge denne sammenhæng ved at vurdere, hvordan en allergisk reaktion kan påvirke hjernen på mus med græspollenallergi. Musemodellernes hjerner blev derefter sammenlignet med mus, der ikke havde en græspollenallergi (kontrolmus).

 

Hvad viste resultaterne?

Resultaterne viste, at sammenlignet med kontrolmusene viste hjernerne hos allergiske mus større nydannelse af nerveceller i hippocampus af hjernen, når de var blevet udsat for græspollen. Derudover observerede forskerne, at en allergisk reaktion over for græspollen reducerede aktivitet af mikroglia i hippocampus hos musemodellerne. Mikroglia er de primære immunceller i centralnervesystemet, hvilket betyder, at disse celler er hjernens første forsvar mod patogener.

Til disse resultater kommenterer forskerne, at de blev overrasket over at finde reduceret aktivitet af mikroglia i hippocampus på grund af en allergisk reaktion, delvist fordi tidligere undersøgelser har vist øget aktivitet hos disse celler i denne hjerneregion som reaktion på bakterielle infektioner.

Forskerne ved, at immunforsvarets respons i kroppen er forskellig afhængigt af, om det er en allergisk reaktion, eller om det er en bakteriel infektion. Det betyder, at effekten på hjernen afhænger af immunforsvarets type af reaktion i kroppen.

Hvad denne ændring i hjernen hos mus med allergi betyder for hjernens funktion vides ikke. Man ved i dag, at nydannelse af nerveceller i hippocampus normalt reduceres med alderen, hvilket fremmer udvikling af hukommelsesrelaterede sygdomme såsom Alzheimers sygdom. I forsøget her var nydannelsen af nerveceller forøget, og derfor har forskerne en hypotese om at denne forandring også har funktionelle konsekvenser på indlæring og hukommelse. Det kræver yderligere studier at undersøge denne formodning.

Derudover kan forskerne på den anden side spekulere over, om den reducerede aktivitet hos mikroglia i hippocampus ved en allergisk reaktion kan have skadelige konsekvenser, især hvis en sådan aktivitet er reduceret over længere perioder. Dette kræver også yderligere undersøgelser for at forstå denne ændring og dens konsekvenser.

Alt i alt ved man nu, at en allergisk reaktion påvirker nervevævet i bl.a. hjernens hukommelsesregion hippocampus, men hvad denne ændring har af betydning er endnu uvist.

 

Kilder:

http://www.medicalnewstoday.com/articles/312218.php

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil