Kan jeg undgå klamydiainfektion?

Kan jeg undgå klamydiainfektion?

Klamydia kan behandles, men mange ved ikke, de er inficeret, da kun få får symptomer. Ubehandlet klamydiainfektion har alvorlige konsekvenser, der ikke kan gå tilbage, og derfor vil en form for forebyggende middel være ønskværdig. Ny forskning tyder på at kunne bidrage med et sådan middel – en klamydiavaccine.

Klamydia er en kønssygdom forårsaget af en bakterieinfektion, som smitter gennem ubeskyttet samleje. Der findes 4 forskellige bakterier, som kan forårsage klamydia, hvoraf den hyppigste kaldes chlamydia trachomatis. Bakterien forårsager betændelse i urinrøret og livmoderhalsen, og den kan kun leve i slimhinden. Ca. 5 % af seksuelt aktive unge mellem 18 og 22 er inficeret, men kun få har symptomer, hvorfor mange ikke behandles hurtigt. Hos kvinder kan der optræde symptomer som udflåd, svie ved vandladning, underlivsbetændelse og pletblødning, mens mænd kan opleve udflåd ved urinrøret, svie ved vandladning og betændelse i bitestiklen.

Bakterien kan hos ubehandlede kvinder vandre fra livmoderhalsen op i æggelederen, hvorfor den både kan forårsage betændelse i æggelederne eller underlivsbetændelse. Ikke alle kvinder kan mærke underlivsbetændelse, men det er vigtigt at søge læge, hvis man mærker ubehag i underlivet, da ubehandlet underlivsbetændelse kan forårsage beskadigelse af æggeledere, så æg ikke kan passere til livmoderen. Det kan derfor medføre sterilitet (ufrugtbarhed) og øget risiko for graviditet uden for livmoderen. Hos mænd kan bakterien spredes fra yderste del af urinrøret op til bitestiklen og her forårsage betændelse, hvilket kan føre til øm hævelse af den ene side af pungen. Da kun den ene bitestiklen påvirkes, bliver mænd ikke sterile. Ved tidlig behandling kan mænd og kvinder undgå ovennævnte komplikationer. Behandling består i antibiotika.  

 

Ny forbyggende vaccine undersøges 

På nuværende tidspunkt er den eneste måde at reducere risikoen for klamydia at bruge kondom eller helt afholde sig fra sex. En forskergruppe er dog ved at udvikle en vaccine, som skulle kunne beskytte mod sygdommen. I et studie med mus indsprøjtede forskerne disse mus med et antigen, kaldet BD584, opbygget at proteiner fra bakterien chlamydia trachomatis. Herefter inficerede de musene med chlamydia muridarum, en undertype af chlamydia trachomatis, og her fandt forskerne, at antigenet reducerede bakteriens spredning med 95 %. Et andet symptom på klamydia er hydrosalpinx (ophobning af væske i æggeledere), hvilket antigenet reducerede med 87,5 %. På baggrund af ovennævnte resultater, mener forskerne, at BD584 er en lovende kandidat til en klamydiavaccine. Dette antigen kan muligvis anvendes som en del af en vaccine til at forebygge eller undgå de skadelige reproduktive konsekvenser, som ubehandlet infektion fører til. Derudover foreslår forskerne også, at BD584 kan beskytte mod alle typer chlamydia trachomatis, dvs. også de typer som forårsager trakom – en kronisk infektion i øjets slimhinde. Hvis BD584 bliver godkendt som vaccine mod klamydia, skal den ifølge forskerne administreres gennem næsen. På denne måde bliver den let og smertefri at få uden hjælp fra sundhedsfaglige personer og dermed en billig løsning for samfundet. Lige nu kan klamydia, som tidligere nævnt, kun undgås ved brug af kondom eller ved at undgå sex, men i fremtiden kan en vaccine måske bruges som beskyttelse mod klamydiainfektion. 

  

Kilder:

1) http://www.apoteket.dk/Sygdomsleksikon/SygdommeEgenproduktion/Klamydia.aspx
2) http://www.medicalnewstoday.com/articles/311787.php 

  

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil