Kan teknologien sikre bedre behandling af brystkræftpatienter?

Kan teknologien sikre bedre behandling af brystkræftpatienter?

To store virksomheder har sammen skabt et produkt, der har til formål at sikre det bedst mulige behandlingsresultat for patienter med brystkræft. Og det kommer til Danmark.

To hjerner er bedre end én

To store internationale virksomheder er gået sammen, har delt deres viden og skabt et produkt, der har til formål at sikre, at hver enkelt brystkræfttilfælde får den behandling, der er bedst egnet den enkelte. Dermed sikres det bedst mulige behandlingsresultat på baggrund af tilgængelige ressourcer. Måske du er heldig, at den vil være tilgængelig for din onkolog og bidrage til, at du får den mest velegnede behandling i forhold til din type brystkræft og derved sikre dig den bedst mulige prognose – den kommer nemlig til Danmark.

IBM deler deres viden om dataanalyse og maskin-indlæringsteknikker, mens Novartis deler deres viden om brystkræft, dette har medført, at de sammen har skabt et produkt, som kan hjælpe kræftafdelinger verden over. Produktet er en maskine med kunstig intelligens, som på få sekunder kan analysere patientdata, kliniske studier og data fra millioner af forskningsresultater og således give større indsigt i, hvilke forventelige resultater tilgængelige behandlingsmuligheder vil have hos den enkelte brystkræftpatient.

Brystkræft er en sygdom, som udforskes mange steder i verden, og der skabes derfor ny viden om brystkræft i en fart, som kan være svær for den enkelte læge at rumme. Der dannes kontinuerligt nye resultater vedrørende optimal behandling af typer af brystkræft med specifikke kendetegn, hvilket resulterer i uvished om, hvilken behandling der reelt er oplagt i hver enkelt patientsituation.

Produktet, som kaldes Watson, kan analysere denne stigende mængde af data og bruge den til at vælge den type behandling – en kombination af præparater, varighed, indgreb mm. - som er optimal i den enkelte situation. Watson skal således være lægens højre hånd, der hjælper til at sikre det bedst mulige resultat hos den enkelte patient ved at give den mest evidensbaserede behandling. 

 

Produktet kommer til Danmark

Den gode nyhed er at 'Dr. Watson' er blevet implementeret i Danmark. I region hovedstaden skal man i løbet af de næste 5 år indføre denne form for kunstige intelligens i sundhedsvæsenet, hvorunder Watson spiller en stor rolle. Således kan vi se frem til at behandling af brystkræftpatienter sker på den mest velegnede måde for hver enkelt patient, og sikre os at så mange som muligt helbredes. Det stigende antal af patienter, i forhold til antallet af speciallæger, lægger et pres på systemet og Dr. Watson er således et tiltag, som forbedrer situationen på kræftafdelingerne ifølge Sophie Hæstorp Andersen (S). Med kontinuerligt voksende erfaring og viden i den medicinske verden, er det positivt for både læge og patient, at de to store firmaer er gået sammen og har skabt et produkt, der kan sikre at denne viden udnyttes til at kunne tilbyde patienten den bedst mulige behandling.

Kilder

1. https://www.novartis.com/news/media-releases/novartis-announces-ground-bre…
2. http://www.dr.dk/nyheder/indland/watson-skal-screene-kvinder-brystkraeft
3. https://www.ibm.com/de-de/blogs/think/2016/05/23/tuesday-ibm-watson-er-wil…
4. https://www.novartis.com/news/media-releases/novartis-announces-ground-bre…

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil