Blodtryk er en af de få ting, som den almene borger følger med i og forstår. Mange har måske endda en blodtryksmåler derhjemme for at kunne holde øje med blodtrykket i ny og næ, og det er alment kendt, at blodtrykket kan være anderledes, når det måles derhjemme sammenlignet med målingen hos lægen. Mange oplever, at blodtrykket stiger kraftigt hos lægen, fordi de bliver nervøse, mens blodtryksmålingen derhjemme er inden for normalområdet.
Det er det, der på engelsk kaldes white coat syndrom eller blot kitteltryk på dansk med henvisning til, at lægens hvide kittel i sig selv kan give anledning til forhøjet blodtryk hos særligt påvirkelige patienter. Andre lider af maskeret forhøjet blodtryk, som henviser til den situation, at blodtrykket er forhøjet derhjemme, men er normalt hos lægen. Et studie fra University of Texas Southwestern Medical Center publiceret i Journal of the American College of Cardiology viser, at både kitteltryk og maskeret forhøjet blodtryk kan være en disponerende faktor for fremtidige hjertekar-sygdomme.
Folk med enten kitteltryk eller maskeret forhøjet blodtryk bliver ofte klassificeret med normalt blodtryk, fordi målingerne i et roligt miljø viser, at de ikke har for højt blodtryk, men studiet fra Texas viser, at disse to grupperinger har højere risiko for hjerteanfald, slagtilfælde og nogle typer af organskader end folk med normalt blodtryk. I studiet fandt forskerne ud af, at 3,3 procent af deltagerne i studiet havde kitteltryk, mens 17,8 procent havde maskeret forhøjet blodtryk. Selvom forskerne korrigerede for alder, køn, etnicitet, BMI, rygevaner, kolesterolniveau, diabetes og selv tidligere hjerte-kar-sygdomme, så havde de to grupper med periodisk forhøjet blodtryk større risiko for at udvikle hjertekar-sygdomme senere i livet. Tidligere forskning har ellers konkluderet, at den største risiko ved kitteltryk er risikoen for at overbehandle patienterne.
Seniorforsker Dr. Wanpen Vongpatanasin mener, at dette fænomen er en vigtig faktor at holde øje med, da mange læger ikke betragter det som et reelt problem i modsætning til kronisk forhøjet blodtryk. Vongpatanasin mener, at personer, som vil have tendens til at få forhøjet blodtryk under et lægebesøg eller ved blodstryksmåling derhjemme sandsynligvis også vil have tendens til forhøjet blodtryk i andre mere eller mindre stressende situationer. Dette kan på lang sigt føre til kronisk forhøjet blodtryk, men det intermitterende forhøjede blodtryk er tilsyneladende også i sig selv en risikofaktor.
Blodtryk varierer hele dagen afhængigt af aktivitetsniveau og fysisk form. Forhøjet blodtryk er en kendt disponerende faktor for ting som blodpropper, hjerneblødninger, nyresvigt og pulsåreforsnævring. Det er derfor en af de ting, som patienter med diabetes eller andre disponerende faktorer for hjerte-kar-sygdomme ofte får overvåget, og det indgår også som en del af pakken, hvis en patient skal have foretaget et generelt helbredstjek. Grænserne for forhøjet blodtryk ligger ifølge de internationale retningslinjer fra WHO på 140 over 90. For diabetikere er det 130 over 80. En systematisk gennemgang af Cochrane Library fra 2013 viser dog, at et lavere blodtryksmål for diabetikere som det eneste er associeret med en nedsat risiko for slagtilfælde på 1,1 procent, mens risikoen for bivirkninger af det blodtryksnedsættende medicin stiger med 2 procent. Konklusionen fra dette studie var derfor, at der ikke var nogen grund til at anbefale et lavere blodtryk for diabetikere.
Kilde:
1. http://www.huffingtonpost.com/entry/white-coat-syndrome-blood-pressure-hypertension_us_5641204ee4b0411d3072366e
