Råd til at undgå eller mindske solens skader

Råd til at undgå eller mindske solens skader

Sommerferien nærmer sig, og det betyder for mange danskere sol og strand, men desværre også solskoldning. Solens stråler skader huden og kan resultere i akutte skader, såsom solskoldning, mens konsekvenserne andre gange først kommer senere bl.a. i form af hudkræft. Få gode råd om behandling og forebyggelse af solstrålernes skadevoldende påvirkning her.

Solen kan udrette store skader og det er derfor ikke for sjov at anbefalingerne lyder på, at vi skal være i skygge mellem kl. 12 og 15, når solen stråler skarpest. Skaderne kan både være akutte, men de kan også først komme til syne efter mange år. Når solens stråler skinner igennem og sommerstemningen rigtig tager fat i os, er vi måske mere ivrige efter en god kulør end på at tænke over, hvilke konsekvenser solens stråler kan medføre, hvis ikke vi passer på. Alt afhængigt af hvor længe vi opholder os i solen, solens styrke og hvilken hudtype vi har, reagerer vores hud forskelligt – lige fra let rødme og varme til soleksem og slem forbrænding. Er der ikke solforbrænding er det ikke ensbetydende med, at solen ikke har ødelagt din hud, desværre. Det er nemlig solens stråler som er den hyppigste årsag til hud- og modermærkekræft. 

 

Hvordan kan vi forebygge forbrænding?

  • Undgå solarie
  • Ophold dig i skyggen fra kl. 12-15 i sommerhalvåret, men skal du ud så tag gerne en hat, dækkende tøj eller solcreme med høj faktor på.
  • Undgå solbadning. Det giver rynket hud, tidlig ældning af huden og øget risiko for hudkræft  

 

Hvad nu hvis jeg allerede er blevet forbrændt?

Der er heldigvis hjælp at hente, hvis forbrændingen allerede er sket. Der er forskellige midler, som kan lindre symptomerne, men er skaden først sket, er det ikke muligt at rette helt op på fejlen. Solens stråler har en udtørrende virkning, og den ødelægger de elastiske og kollagene fibre, som findes mellem hudens celler, så selvom du ikke er, eller føler du er blevet, forbrændt, er det vigtigt at pleje din hud, efter du har opholdt dig i solen.

 

Sådan kan du lindre din forbrændte hud

Brug smertestillende midler f.eks. acetylsalicylsyre eller ibuprofen til at afhjælpe smerte og dæmpe inflammation indtil rødme og ømhed har fortaget sig.

  • Huden kan køles ned med et iskoldt brusebad eller fugtige omslag.
  • Hvis du ikke er akut forbrændt, men huden i stedet er begyndt at skalle af eller er under heling, anbefales fugtighedscreme.
  • Stop yderligere forværring ved at bevæge dig ind i skyggen.
  • Cremer som er lokalbedøvende og indeholder “-cain'er” bør ikke bruges, da de kan irritere huden og give allergi.
  • Brandvabler bør du lade være i fred.
  • Er det primært hudens kløe, som irriterer dig, kan symptomet lindres ved hydrkortison creme, som kan købes i håndkøb.

 

Kilde:

1. http://www.netdoktor.dk/tema/sol/solskader_behandling.htm

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil