Hvad er botulinumtoksin?
Botulinumtoksinet er det mest giftige biologiske stof, der kendes. Det er et livsfarligt giftstof, som produceres af bakterien Clostridium Botulinum. Giftstoffet er et neurotoksin, da det påvirker neurale signaler i kroppen. Stoffet kan hindre en nervecelle i at frigive sin neurotransmitter (signalstof), der normalt videregiver et signal til en ny nerve eller muskel. Dette resulterer i muskelparalyse (lammelse). Lammelse af kroppens muskler er livsfarligt, da muskelkontraktioner er livsnødvendige, da f.eks. vejrtrækningen og hjertets pumpekraft afhænger heraf.
Over de seneste 50 år er botulinumtoksinet dog gået fra at være kendt som årsag til livstruende sygdom til at være en effektiv behandlingsmetode for en lang række forskellige sygdomme. Toksinet kan bl.a. behandle dystoni - sygdomme præget af spastiske bevægelser, hovedpine, overdreven savlen, hyperhidrose (overdreven svedtendens) og flere kroniske tilstande, hvor behandling med almindelig medicin er begrænset. Derudover bruges det hyppigt ved kosmetiske forandringer, hvor toksinet er bedre kendt som Botox®. Toksinet tolereres generelt godt, og har kun få bivirkninger.
Botulinumtoksin mod overaktiv blære
Inden for nyere tid har der været øget fokus på toksinet som en alternativ behandling af overaktiv blære. Overaktiv blære er en tilstand, hvor patienter oplever hyppig vandladning, og hvor trangen til at lade vandet opstår pludseligt og er meget kraftig. Det kan ligeledes være svært for patienterne at holde sig, hvilket kan resultere i inkontinens, hvilket vil sige at man tisser i sine bukser. Årsagen er overaktivitet af blæremusklen, hvilket betyder, at den kontraherer spontant, ukontrollerbart og hyppigere end normalt.
En måde at komme dette problem til livs på kan være med indsprøjtning med botulinumtoksin. Denne behandling kan være en mulighed for patienter, der responderer dårligt på de medicinske tilbud, som i dag er til rådighed for patienter med overaktiv blære. En indsprøjtning med Botox® i blæremusklen, således dens overaktivitet hæmmes og blæren slapper af, har vist at kunne reducere symptomerne, der er forbundet med sygdommen.
Konventionel behandling af overaktiv blære i dag
I dag behandles overaktiv blære ofte med livsstilsændringer og medicin. F.eks. anbefales det, at man begrænser sit indtag af koffeinholdige drikke og ikke indtager væske tre timer før sengetid. Medicin mod overaktiv blære er såkaldte antimuskarinerge præparater. Der er dog behov for alternative behandlingstilbud, da nogle patienter oplever svære bivirkninger ved medicinen, ikke responderer på medicinen eller lider af anden sygdom, der gør medicinen kontraindiceret. Man har tidligere tilbudt kirurgiske indgreb, når medicinen ikke var en effektiv mulighed, hvor man bl.a. har udvidet blæren. Med øget indsigt i botulinumtoksinets egenskaber, er der kommet mere fokus på denne alternative behandlingsteknik for patienterne.
Hvad siger forskning om denne behandling?
Et litteraturstudie har samlet alt data fra 18 forskellige studier, der har undersøgt effekten og sikkerheden af Botox® til behandling af overaktiv blære hos patienter, som var resistente overfor antimuskarinerg medicin. Disse patienter blev givet injektioner i deres blæremuskel med botulinumtoksin. Andelen af patienter, som oplevede, at deres symptomer forsvandt fuldstændigt efter behandlingen, svingede mellem 42 % og 87 % i de 18 forskellige studier. Behandlingen med Botox® medførte en reduktion af tilfælde med urininkontinens på 60-80 %, og klager over hyppigt at skulle på toilettet faldt med 40-60 %. Samtidig steg livskvaliteten med 35-65 % hos patienterne.
Forskerne testede også blærens funktion. De målte trykket i blæremusklen under fyldning, og hvor stor en volumen, som blæren kunne opbevare, inden personen følte trang til at lade vandet. Trykket faldt med 40-60 %, og blærekapaciteten steg med 40-60 %. På denne baggrund kunne forskerne konkludere, at behandling af overaktiv blære med Botox® havde en betydelig gavnlig og mærkbar effekt.
Virkning af botulinumtoksinet sker gradvist
Indsprøjtning af botulinumtoksin har ikke den store effekt de første dage efter behandlingen, og derfor må patienter ofte vente knap en uge, før de kan føle en lindring af deres symptomer. Behandlingseffekten varer hyppigt mellem seks og 12 måneder, afhængigt af interpersonelle forskelle og størrelsen af dosis. Jo større dosis, jo længere tid varer effekten, men samtidig er risiko for retention af urin også forøget. Det betyder, at urinen tilbageholdes og ophobes i blæren, hvilket resulterer i komplikationer, heriblandt skade på nyrerne.
Botulinumtoksinet blev i efteråret 2011 godkendt af FDA (den amerikanske lægemiddelstyrelse) til behandling af overaktiv blære forårsaget af neurogene forstyrrelser. Det åbnede således døren for, at patienter med overaktive blære, som ikke var egnet til den medicinske behandling, nu kunne være heldig at blive fri for at skulle op flere gange om natten for at tisse, eller at bekymre sig for at komme til at tisse i bukserne. I dag tilbydes denne behandling derfor også i Danmark til patienter med overaktiv blære.
Kilder:
