Løb bevirker reparation af hjernevæv og forlænger liv

Løb bevirker reparation af hjernevæv og forlænger liv

Banebrydende forskning viser, at hjerneskadede mus producerer et molekyle, der reparerer hjernevæv og forlænger deres levetid, hvis de dyrker motion i form af løb. Forskerne håber på, at resultaterne kan føre til innovative behandlinger for visse neurodegenerative sygdomme.

Det er ikke noget nyt, at regelmæssig motion er sundt for dit helbred. Der er mange sundhedsfordele forbundet med en god kondition og et aktivt liv. Men nu viser ny forskning, at løb påvirker din hjernes helbred, og kan virke livsforlængende.

Forskere fra Ottawa Hospital og University of Ottawa i Canada har netop undersøgt mus, der led af ataksi. Ataksi er en sygdom forbundet med ukoordinerede muskelbevægelser pga. læsioner i lillehjernen. Lillehjernen styrer bevægelser, og dermed den balance og koordination, der bruges når en bevægelsessekvens fra den motoriske hjernebark igangsættes, og vi eksempelvis skal flytte det ene ben efter det andet. Musene i forsøget var født med en lillehjerne der var for lille, og havde derfor problemer med balancen, samt en forkortet levetid.

Forskerne undersøgte, hvorledes løb kunne påvirke musene ved at nogle mus fik installeret et hjul i deres bur, så de kunne løbe, hvor andre mus med tilsvarende lille lillehjerne ikke fik et hjul at løbe i. De mus som kunne løbe i deres hjul, levede i mere end 12 måneder, hvilket er den normale levetid for mus. Dertil kom, at disse mus tog på i vægt, og at deres balance blev bedre sammenlignet med de mus, som var inaktive.

Forskerne kunne observere, at de eksisterende nervebaner blev bedre isoleret og mere stabile. Det betyder, at de usunde neuroner fungerede bedre, og at de tidligere beskadigede nervekredsløb i hjernen blev stærkere og mere funktionelle. Forskerne inspicerede nervesystemet hos musene og kunne se mere myelin om nerverne i lillehjernen, hvilket normalt findes omkring nervebaner og øger deres effektivitet.

Det viste sig dog, at når løbehjulet blev fjernet, vendte symptomerne tilbage, og deres liv blev atter forkortet.

Forskerne undersøgte dette fund dybere for at finde den bagvedliggende årsag til sammenhængen. Et molekyle kaldet VGF (en nervevækstfaktor), som er ét blandt mange hundrede molekyler, der frigives under træning, viste sig at kunne inducere samme virkning hos mus, der ikke trænede, men som fik produceret molekylet via en virus, som de blev inficeret med. Molekylet er kendt for at virke antidepressivt og give den gode følelse efter træning, men har nu også vist at kunne øge myelin-isoleringen af nerver og reducere symptomerne hos mus med en lille lillehjerne.

Måske kan dette fund vedrørende molekylet VGF's virkning på hjernenerverne udnyttes til at behandle neurodegenerative sygdomme, der involverer tab af myelin. Forskerne ved nu, at det kan kickstarte en helingsprocess af skadede områder i hjernen, men de mangler endnu viden om, hvorledes det kan være hjælpsomt i en behandling af f.eks. multipel sklerose eller andre neurodegenerative sygdomme.
 

 

Kilder:

1. http://www.medicalnewstoday.com/articles/313399.php

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil