Lovende resultater af nye præparater mod småcellet lungekræft

Lovende resultater af nye præparater mod småcellet lungekræft

Man er ved at teste flere forskellige præparater til behandling af småcellet lungekræft, og deres effekt ser ud til at være rigtig god. Forsøgsresultaterne er således lovende for, at man inden for en kort årrække kan tilbyde nye behandlingsmetoder, som forhåbentligt kan forbedre prognosen for patienter med småcellet lungekræft.

Småcellet lungekræft er meget aggressiv

En af de hyppigste typer af kræft er lungekræft. Hvert år får ca. 4.500 danskere konstateret lungekræft. Lungekræft kan overordnet inddeles i to grupper, afhængigt af deres udseende på mikroskopi; småcellet og ikke-småcellet lungekræft. Denne artikel handler om den småcellede lungekræft, der udgør ca. 20 % - dvs. ca. 900 - af alle tilfælde af lungekræft. Årsagen er næsten altid tobaksrygning. Småcellet lungekræft er meget aggressiv, og uden behandling er fremtidsudsigterne ikke gode. Prognosen afhænger af, hvor tidligt i forløbet diagnosen stilles, da en tumor, som har nået at sprede sig, ofte har en dårligere prognose, end hvis den ikke har spredt sig. I ca. 40 % af tilfældene opdages småcellet lungekræft inden den har spredt sig, og her er den gennemsnitlige levetid 16-24 måneder, mens den er 6-12 måneder i tilfælde, hvor kræften først opdages, når den har spredt sig til den modsatte side af brystkassen eller uden for brystkassen.

Den mest anvendte behandling til lungekræft er kemoterapi. Kemoterapi er en form for behandling, der dræber celler, som hyppigt deler sig. Behandlingen gives i blodet, hvilket betyder, at den sendes rundt i hele kroppen og derved dræber kræftceller rundt omkring i hele kroppen. Småcellet lungekræft består af celler med høj væksthastighed, som ofte spreder sig til andre steder i kroppen, og derfor er kemoterapi en god behandlingsmetode. Småcellet lungekræft er faktisk den mest aggressive type lungekræft, og den spreder sig ofte meget tidligt i sygdomsforløbet. Det betyder, at denne kræfttype sjældent opdages i et stadie, hvor et kirurgisk indgreb stadig kan overvejes. Det er dog sjældent, at patienterne ikke oplever bivirkninger af behandlingen, da kemoterapi også kan dræbe almindelige raske celler. Andre celler, som også deler sig hurtigt, er bl.a. knoglemarvsceller, og derfor skal patienter i kemoterapi ofte undersøges for blodmangel. Småcellet lungekræft reagerer ofte rigtig godt på kemoterapi i starten, men efter en periode, hvor knuden er skrumpet, og symptomerne er reducerede, oplever patienterne ofte, at sygdommen vender tilbage. Faktisk er det kun ca. 10 %, der forbliver frie fra sygdommen i to år fra behandlingens start.

 

En forsøgsdeltager, der giver håb for andre patienter med lungekræft

Et amerikansk studie har undersøgt virkningen af medikamentet ‘nivolumab’. Dette præparat kan blokere for virkningen af et molekyle kaldet PD1, der påvirker nogle celler i immunforsvaret kaldet ‘T-celler’. PD1 medfører, at T-celler ikke opdager kræftcellerne, eftersom T-cellen ikke bemærker, at de adskiller sig fra raske celler. Derfor vil T-cellerne ikke dræbe kræftcellerne.

En af forsøgspersonerne i dette studie er den 63-årige Nina Beaty. Hun blev i starten behandlet med traditionel kemoterapi og stråleterapi. Hendes kræftknude responderede godt på behandlingen i begyndelsen, men inden for et år oplevede hun et tilbagefald, idet knuden begyndte at vokse og pludseligt havde spredt sig til andre steder i kroppen.

Her foreslog Nina Beatys læge, at hun deltog i det studie som testede Nivolumab. Inden for bare fire uger, hvor hun i forsøget var blevet behandlet med Nivolumab, var hendes kræftknude i lungen skrumpet til ca. halv størrelse. Dette er store fremskridt inden for behandling af småcellet lungekræft. Hun har således haft stor glæde af at deltage i denne undersøgelse. Hele to år senere havde hun stadig glæde af behandlingen. Dette er til trods for, at hun reelt set havde forberedt sig på, at hendes levetid var begrænset til 6-12 måneder.

 

Virkningen er begrænset til en lille gruppe patienter

Det er dog langt fra alle tilfælde af småcellet lungekræft, der responderer lige så godt på behandlingen som Nina Beaty. I studiet var det kun 10 % af patienterne, som havde tilbagevendende småcellet lungekræft efter traditionel kemoterapi, der responderede godt på behandlingen. Hvis Nivolumab blev kombineret med et andet stof kaldet ‘Ipilimumab’, steg responsraten til 21 %. Det er stadig en lille procentdel, som reelt har glæde af behandlingen, men for dem, som responderer godt på behandlingen, kan det betyde en verden til forskel.

 

Andre præparater

Der testes andre præparater til behandling af småcellet lungekræft. Dette er bl.a. såkaldte ‘PARP-hæmmere’. Disse præparater kan forstyrre vigtige processer i kræftcellerne, således de ender med at dø. Nogle tidlige kliniske undersøgelser af PARP-hæmmere har vist en sammenlignelig effekt i forhold til traditionel kemoterapi. Hvis både traditionel kemoterapi og PARP-hæmmere blev givet, var effekten endnu større – helt op til en tredobling.

Der er således stort fokus på nye præparater og behandlingsmetoder til den meget aggressive form for lungekræft, som årligt er skyld i mange dødsfald. Forhåbentligt finder man snart et præparat eller en kombination af præparater, der kan forlænge patienternes eller måske endda kan helbrede dem.

 

Kilder:

  1. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/lunger/sygdomme/svulster/lungekraeft-smaacellet/

  2. http://www.curetoday.com/publications/cure/2017/spring-lung-2017/finding-new-targets-for-small-cell-lung-cancer?p=4

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil