Hormoner kan bl.a. påvirkes af stress og kemiske stoffer, som vi indtager. Til dagligt udsættes vi for mange kemiske stoffer fra fødevarer, indeklima, lægemidler, kosmetik og andre forbrugerprodukter, som har vist at være hormonforstyrrende i dyreforsøg, og derfor også mistænkes for at være det i mennesket. Sundhedspanel.dk har tidligere i år været rundt om emnet hormonforstyrrende stoffer, fordi et dansk studie i år viste, at gravide rotter, som blev eksponeret for hormonforstyrrende stoffer, fik unger, hvis fertilitet var reduceret. Der var derfor bekymring blandt forskerne for en lignende effekt af hormonforstyrrende stoffer hos mennesket.
På trods af at der forskes meget i hormonforstyrrende stoffer og deres effekter over hele verden, ved vi meget lidt om deres effekter i de mængder, som vi udsættes for i dagligdagen.
Miljøstyrelsen anbefaler følgende for at undgå hormonforstyrrende stoffer i videst muligt omfang:
- Gå efter produkter med miljømærkerne Svanen og Blomsten, helst uden parfume.
- Fjern støv en gang om ugen og luft grundigt ud mindst to gange dagligt.
- Minimer din udsættelse for kemikalier - undgå for eksempel maling, spray-produkter og hårfarve.
- Varier dine råvarer og spis mange forskellige fødevarer hver dag.
- Indtag kun medicin og kosttilskud efter samråd med din læge. Det gælder også håndkøbsmedicin og naturmedicin.
BPA (Bisphenol A) er et mistænkt hormonforstyrrende stof, som blandt andet anvendes til fremstilling af termopapir og plasttypen polycarbonat. Selvom BPA ikke længere bruges i mange plastmaterialer, herunder sutteflasker og fødevarebeholdere, bruges det stadig i mange konservesdåser på indersiden af dåsebeholderne, hvilket fører til forskellige grader af eksponering for mennesker, der spiser disse fødevarer.
Tidligere undersøgelser har vist, at BPA potentielt kan forstyrre funktionen af forskellige hormoner og det reproduktive system, og derudover er det knyttet til en øget risiko for diabetes og hjertekarsygdomme. Et nyt studie har undersøgt 7.669 mennesker i alderen 6 år og opefter, hvoraf 9 % havde indtaget én type dåsemad inden for 24 timer inden undersøgelsen, og 2 % havde indtaget to eller flere typer dåsemad inden for 24 timer inden undersøgelsen.
Forskerne undersøgte forsøgspersonernes urin for stofferne, og her viste det sig, at der var 24 % og 54 % forøget koncentration af BPA hos de, som havde indtaget henholdvis én eller minimum to typer dåsemad i forhold til de, som ikke havde. Men der var stor forskel på den øgede koncentration i forhold til, hvilken type dåsemad der blev indtaget. Koncentrationen af BPA var steget 41 % i urinen hos folk, der spiste grøntsager eller frugt på dåse, 70 % for dem der spiste dåsepasta, og 229 % hos de der havde spist suppe på dåse. Drikkevarer på dåse var ikke forbundet med øget koncentration af BPA.
Forskellen mellem typer af fødevarer er imidlertid bekymrende, siger forskerne bag denne undersøgelse, fordi sammenhængen mellem målt BPA og fødevaretypen synes at være noget uforudsigelig. De tilføjer, at fødevarevirksomheder fortsat skal forsøge at undgå dåsefabrikanter med hormonforstyrrende stoffer.
Kilder:
1. http://www.upi.com/Health_News/2016/06/30/Some-canned-foods-cause-higher-BPA-exposure-than-others-study-says/2971467291298/?spt=mps&or=5&sn=hn
2. http://mst.dk/borger/kemikalier-i-hverdagen/hormonforstyrrende-stoffer/
