Magnesium og urolige ben – er der en sammenhæng?

Hvad er urolige ben?

Urolige ben er en tilstand, som knap 10 % af den danske befolkning lider af (1). Det er en sygdom i nervesystemet, der medfører en ukontrollerbar trang til at bevæge benene. Det ledsages ofte af muskelspændinger og en kriblende følelse i benene, som evt. ledsages af smerte og/eller en anden ubehagelig fornemmelse i benmusklerne. Symptomerne er ofte værst, når man er inaktiv; dvs. især om aftenen når man går til ro. Tilstanden leder derfor hyppigt til søvnproblemer og søvnmangel.

Magnesium er et mineral, som vores krop har brug for, for at kunne fungere optimalt. Magnesium er bl.a. medvirkende til at regulere forskellige biokemiske reaktioner i kroppen, herunder regulering af nerve- og muskelfunktionen, samt opretholdelse af et sundt immunforsvar. Underskud af magnesium kan give problemer med nervernes impulsledning, musklernes evne til at kontrahere, og evt. resultere i muskelkramper.

Hvorfor medvirker magnesiumunderskud til urolige ben?

En række studier har foreslået, at magnesiumunderskud kan være årsag til visse tilfælde af urolige ben. Tilskud af magnesium vil i disse tilfælde kunne behandle symptomerne på urolige ben og helbrede patienten. Derfor benyttes magnesium i dag til behandling af urolige ben, hvis man mistænker, at magnesiumunderskud er årsag til sygdommen.

Forskere mener, at sammenhængen mellem urolige ben og magnesiumunderskud skyldes, at magnesium er vigtig for, at muskler lettere kan slappe af. (2) For at forstå dette, er det vigtigt at have et lille kendskab til muskler og nerver. Uden tilstrækkeligt med magnesium vil nervebanerne blive overaktive. Igennem en nervecelle løber en strøm, som til sidst når enden af den lange nerve, hvor strømmen bliver sendt videre til den næste nervecelle eller muskelcelle. For at sende signalet videre, skal kalcium strømme ind i nervecellen og give besked om, at neurotransmittere (signalmolekyler) skal frigives fra nervecellen, så molekylerne kan stimulere den næste celle.

Magnesium har evnen til at blokere for, at kalcium kan strømme ind i nervecellen. Denne mekanisme er vigtig, fordi hvis der ikke er magnesium til at hæmme transporten af kalcium ind i nervecellen, vil der kontinuerligt strømme kalcium ind, og dette gør nervecellen overaktiv. Uafhængigt af om nervecellen har fået besked på at lede en strøm og give andre celler signaler eller ej, vil nervecellen i denne situation frigive signalmolekyler kontinuerligt, fordi kalcium konstant strømmer ind. Den vil derfor stimulere f.eks. en muskelcelle igen og igen, hvilket kan resultere i følelsen af rastløse ben. (3, 4)

Hvad viser forskning om magnesiumtilskud?

Et studie har bl.a. vist, at magnesiumtilskud til patienter med urolige ben kan lindre søvnløshed, mens et andet studie har vist, at det også kunne reducere følelsen af rastløshed.

Man skal dog være opmærksom på, at denne effekt sandsynligvis kun ses hos patienter, som er i underskud af magnesium. Tilskud af magnesium kan have visse bivirkninger, og det anbefales derfor, at man kun tager mineraltilskuddet, hvis man er i underskud. De mest almindelige bivirkninger er irritation af maven, kvalme, opkast, diarré og mavekramper. Ved at reducere dosis, kan man mindske risikoen for disse bivirkninger. Høje doser af magnesium kan være sundhedsskadelige, da et stort overskud af magnesium i blodet kan medføre for lavt blodtryk, konfusion, uregelmæssig hjerterytme og nedsat vejrtrækningsfrekvens. I værste fald medfører det koma. Det frarådes helt at tage magnesium før konsultation af læge, hvis du lider af en nyresygdom eller blødersygdom.

Hvordan og hvor meget?

Almindeligvis anbefales en daglig dosis på ca. 300 mg for en voksen, hvilket antages for at være sikkert. Du kan evt. kontakte din læge, for at få råd om, hvilken dosis du bør tage. Derudover kan du også spise flere fødevarer, som har et højere indhold af magnesium. Det gælder bl.a. spinat, kål, nødder, frø, fisk som makrel og tun, bønner, linser, avocadoer, bananer og fedtfattige mælkeprodukter. (2)