Over halvdelen af amerikanske patienter har ingen kendskab til klinisk forskning. Det viser et studie fra 2013. Det er en positiv udvikling, da en lignende undersøgelse i 2000 viste, at under en femtedel dengang havde kendskab til det.
Der er selvsagt ingen af de patienter, der ikke har kendskab til klinisk forskning, der får muligheden for at deltage i kliniske forsøg. Af de amerikanske patienter i undersøgelsen, der blev tilbudt at være med i klinisk forskning, benyttede halvdelen sig af muligheden.
For en væsentlig andel af dem, der blev informeret om klinisk forskning, blev konklusionen, at det ikke gav mening, at de skulle deltage i nogle forsøg, fordi der ikke var tilbud, der var relevante for deres sygdom.
Nogle grupper er med i færre forsøg, men der kan være en grund hertil
I en undersøgelse af 300 kliniske forskningsforsøg i USA med hjertekarsygdomme var blot en fjerdedel af deltagerne kvinder. Det er på trods af, at sygdommen er den hyppigste dødsårsag i USA blandt kvinder, og at flere kvinder end mænd lider af sygdommen. At flest mænd er med i forsøg kan dog skyldes, at kvinder har flere hormoner end mænd, hvilket gør, at de kan være sværere at lave forsøg med. Derfor opfylder de ikke altid inklusionskriterierne for forsøgene eller bliver valgt fra af forskerne, der er nødsagede til at lave et større arbejde end, hvis mænd blot indgår i forsøgene.
Den samme tendens kan ses blandt afroamerikanske patienter i USA, der er den minoritetsgrupper, der er mest udsat for kræft. På trods af det faktum, udgør de kun omkring en procent af de kliniske forsøgspersoner, mens de udgør omkring 12 procent af den samlede population i USA. I forlængende af førnævnte begrundelse, kan dette ligeledes have at gøre med, at forskere har fundet, at eksempelvis afroamerikanske patienter reagerer anderledes på nogle former for medicin, end kaukasiske patienter gør.
Forskeren bag studiet, Moon Chen, taler for, at det også her er manglende information om klinisk forskning, der gør forskellen. Han mener ikke, at man fra offentlig hånd gør nok for at oplyse omkring, hvilke muligheder der findes, og han lægger samtidig op til at igangsætte et mere effektivt rekrutteringsarbejde.
En undersøgelse fra USA viste, at folk med lavere indkomst fik tilbuddet om at deltage i et klinisk forskningsforsøg i syv procent færre tilfælde, og derfor aldrig fik muligheden for at tage stilling.
I USA er der nogle andre faktorer, der spiller ind, end der vil være i Danmark og resten af Skandinavien. Det skyldes, at der i højere grad er egenbetaling på behandling, hvis man ikke selv har tegnet en forsikring.
Man forsøgte i studiet at undersøge, hvilke overvejelser, der ledte til, at patienter med lavere indkomst var mindre tilbøjelige til at deltage. Svarene indbefattede blandt andet, at de troede deres behandling ville blive dyrere, og at de følte sig mindre risikovillige.
De fire faser i klinisk forskning
Inden en ny behandlingsmulighed bliver godkendt til forsøg på mennesker, er der gjort grundige overvejelser og på forhånd også fastslået, at eventuelle resultater opvejer eventuelle risici.
De patienter der enten ingen eller meget lidt kendskab har til klinisk forskning ved måske ikke, at klinisk forskning, der forsøges på patienter, allerede oftest er testet på dyr (forekommer før test på mennesker, og betegnes som præ-klinisk forskning) og en mindre gruppe raske mennesker, for at sikre mod eventuelle risici.
Klinisk forskning er delt op i fire faser, som forløber således:
Fase 1
Den eksperimentelle behandling testes for første gang i små grupper af raske deltagere (20-80 deltagere) for at evaluere sikkerhed, fastsætte en sikker behandlingsdosis og identificere mulige bivirkninger.
Fase 2
Behandling gives til en større gruppe af deltagere med den specifikke sygdom (100-300 deltagere) for at se, om behandlingen har en effekt og for at evaluere behandlingens sikkerhed.
Fase 3
Behandlingen gives til en stor gruppe af mennesker (1000-3000) for at bekræfte behandlingseffekten, overvåge bivirkninger, sammenligne den nye behandlingsmetode med allerede anvendte behandlinger og indsamle oplysninger, så behandlingen anvendes sikkert.
Fase 4
Kaldes også post-marketing-undersøgelser, hvor der undersøges, hvor sikker medicinen eller behandlingen er efter at produktet er kommet på markedet. Det bliver udført, når den eksperimentelle behandling er godkendt. Denne fase giver yderligere oplysninger om behandling, risici, fordele og meget sjældne bivirkninger.
