Sukker er en vigtig del af menneskets diæt. Vi har brug for sukker, for at kroppen kan fungere optimalt. Desværre indtager store dele af befolkningen – både i Danmark og på verdensplan – for meget af det søde stof.
12 teskefulde sukker. Så meget bør en voksen indtage i løbet af en dag ifølge ’World Health Organization’ (WHO). Det svarer til 10 procent af vores daglige energiindtag. Men sukker findes i mange former, og det er ikke altid, man lægger mærke til det. Mange fødevareprodukter er nemlig tilsat sukker under forarbejdningen. Eksempelvis indeholder en portion Heinz Ketchup på 20 milliliter 1,2 teskefulde sukker. En dåsecola har 7,9 teskefulde. Så render det hurtigt op.
Det farlige mavefedt
Men hvor stor betydning har vores sukkerindtag egentlig for vores krop? Først og fremmest har det stor indflydelse på risikoen for hjertekarsygdomme og diabetes 2. For meget sukker kan nemlig betyde, at kroppen lagrer fedt inde i bughulen, hvilket kommer til udtryk gennem mavefedt. Mavefedt frigives lettere til blodet, og det udskiller store mængder af kolesterol og triglycerid, der øger risikoen for hjertekarsygdomme og diabetes 2.
Gammel hjerne
Det er endnu ikke påvist, men forskning støtter teorien om, at et stort indtag af sukker resulterer i ophobning af glukose – altså sukkerstof – i hjernen. En nylig analyse af 3000 personer viste, at der var større sandsynlighed for, at de deltagere, der drak mange sukkerholdige drikke, havde mindre hjerner og præsterede dårligere i en række hukommelsestest. Forskerne beregnede, at en til to meget sukkerholdige drikke om dagen svarer til helt op til 13 års hjernealdring.
Risiko for demens
Der findes en række sygdomme, der karakteriseres ved hukommelsestab, forvirring og personlighedsforandringer. Fællesbetegnelsen for disse sygdomme er ’Demens’.
Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens har cirka 90.000 danskere over 60 år den frygtede sygdom. Selvom det ikke kan påvises endnu, så indikerer ny forskning, at meget sukkerholdig kost kan øge risikoen for at udvikle sygdommen. En række forskningsstudier har undersøgt glukoseniveauet i menneskehjerner post mortem – altså efter hjernens ejermands død. For eksempel undersøgte forskere i et newzealandsk studie fra 2016 syv forskellige hjerner. Her viste det sig, at de dele af hjernen, der var mest skadet, havde forhøjede niveauer af glukose.
Et andet studie fra Baltimore i 2017 indsamlede blodprøver fra patienter over en periode på 19 år før deres død. Studiet viste, at koncentrationen af glukose i hjernen var højst blandt demenspatienterne, og at den var steget langsomt i løbet af de 19 år.
Sukker er ikke alt
Selvom sukker lader til at have en indflydelse på risikoen for at udvikle forskellige sygdomme, så skal det også understreges, at mange andre faktorer spiller ind. For eksempel er mange sygdomme også genetisk- og livstilsbetinget.
Mængden af evidens for, at sukkerindtaget er en vigtig faktor i udviklingen af sygdomme, er dog stigende, så det er en god idé at overveje sin kost en ekstra gang.
