Op til 3 % af den danske befolkning lider af hyperhidrose, som kendetegnes ved usædvanlig stor svedproduktion. Ved hyperhidrose sveder man også, selvom man ikke er fysisk aktiv eller på anden måde har en naturlig forklaring for den ekstra svedproduktion (eksempelvis hvis man er følelsesmæssigt påvirket).
Der findes forskellige metoder til behandling af hyperhidrose. Disse inkluderer blandt andet:
- Antiperspirant med aluminiumklorid: Antiperspirant indeholder aluminiumsalte. Disse virker ved at reagere med proteiner i svedkirtlens udførselsgang. Dette danner en barriere, således at sveden ikke kan nå hudens overflade. Antiperspirant findes i former, som kan købes uden recept, eksempelvis: creme, roll-on, pumpe, stift og spray. Nogle former for deodoranter indeholder foruden parfume også aluminiumssalte, og kan derfor virke svedhæmmende i større eller mindre grad. Dog kan man også købe antiperspirant, som ikke indeholder parfume, men kun aluminiumsalte. Behandling med antiperspirant skal gentages jævnligt, da det kun midlertidigt aflukker svedkanalerne.
- Botox: Botolinumindsprøjtninger hjælper med at hæmme nerverne i at signalere til svedkirtlerne, at de skal producere sved, hvilket er medvirkende til at svedproduktionen hæmmes. Denne behandling skal kun udføres én til fire gange om året, alt efter hvor effektiv behandlingen er for den enkelte. Behandlingen med botox foretages enten på privatklinik, hvor man selv skal betale for behandlingen, eller gennem det offentlige sundhedssystem, hvis man henvises af egen læge.
- Iontoforese:Ved Ionotoforese bruges en svag strøm, som kan føre ioner ind i svedkirtlens udgange. Dette skaber en hindring for sveden, så den ikke kan nå hudens overflade. Iontoforese skal gentage tre til fire gange om ugen i 20-30 minutter ad gangen i starten af behandlingen. Behandling med ionotoforese foregår ved en hudlæge. Det kræver derfor en henvisning fra egen læge at blive behandlet med ionotoforese. Behandlingen kan omlægges til hjemmebehandling i samarbejde med hudlægen, da det er meget tidskrævende. Der findes hjemmeapparater, som kan bruges til behandlingen, når den er opstartet.
- Antikolinergika: Går ind og virker på nerverne, som sender signaler til svedkirtlerne. Dog er der mange bivirkninger ved denne form for medicin, som indtages oralt. Behandlingen med antikolingergika udskrives af egen læge og er dermed receptpligtigt.
- Aksillær udtømning: Ved denne form for behandling fjerner man svedkirtlerne i armhulen. Dette kan enten ske ved skrab, vakuumsug (som kendt ved fedtsugning) eller ved brug af ikke-invasive metoder som f.eks. mikrobølger. Da behandlingen kræver en operation, skal man henvises fra egen læge, hvis det skal ske i det offentlige sygehusvæsen. Det er dog også muligt at få udført operationen ved en privatklinik, hvor det ikke kræver en henvisning – her er der dog egenbetaling.
Et studie udført i 2016 sammenlignede botoxbehandling med aksillær udtømning ved brug af vakuumsug eller mikrobølger. Det viste sig, at alle tre former for behandling var effektive og sikre, men at mikrobølger og botox var bedre på kort sigt, når man sammenlignede disse metoder med vakuumsug. Der mangler dog stadig flere undersøgelser, førend man kan sammenligne effektiviteten af disse metoder, som kan medvirke til at forbedre livet for mennesker med hyperhidrose.
