Mus fik større muskler efter behandling med nyt lægemiddel

Mus fik større muskler efter behandling med nyt lægemiddel

Et nyt lægemiddel har givet mus større muskler og knogler på blot få uger. Det viser ny forskning lavet af forskere fra Aarhus Universitet og Erasmus Medical Center. Det skal hjælpe ældre svagelige og mindske risikoen for brud, når de falder.

I takt med at vi bliver ældre, mister vi løbende også en stor del af vores muskelmasse. Knoglevævet bliver ligeledes mere skrøbeligt, og risikoen for knogleskørhed stiger jo ældre man bliver. Det skrøbelige knoglevæv betyder, at ældre mennesker har større risiko for brud på knoglerne, når de falder, og den vigende muskelmasse gør dem mere tilbøjelige til at falde.

 

Nyt studier undersøger proteinmolekyler for at undgå blodpropper

Behandlingsmidler der giver større muskler kan forbindes med anabole steroider, som ofte ses i bodybuilding-verdenen. Blodpropper blandt unge mennesker der har forsøgt at tage en genvej mod at få større muskler er heller ikke uhørt. Det er samme risiko, som cykelryttere løber, når de tager EPO. Blodpropperne opstår, fordi blodet bliver tættere og får en overvægt af røde blodlegemer. 

Forskerne i dette studie har forsøgt at kreere et proteinmolekyle, der kan få muskler og knogler til at vokse, uden det får antallet af røde blodlegemer til at stige. 

Forsøget er lavet på 85 hunmus, hvor der er givet forskellige doser til forskellige grupper, og der er også blevet testet med placebomedicin. 

Resultaterne viste, at de mus der modtog den højeste dosis havde øget knoglemassen med 42 procent og lårmusklens størrelse med 21 procent. Samtidig skete der ikke en stigning i antallet af røde blodlegemer. 

 

Effekten af testosteronbehandling er ikke undersøgt nok

Studier har påvist opbremsning af knogletab samt genopbyggelse af knoglerne ved behandling med testosteron. Studierne har dog ikke kunne påvise, at behandlingen mindsker risikoen for knoglebrud. 

På samme måde har studier af testosteronbehandling påvist øget muskelmasse hos raske forsøgspersoner, men uden bemærkelsesværdig stigning i styrken af musklerne.

Så hvad nytter det at have store muskler og knogler, hvis de hverken bliver stærkere eller mere hårdføre? Der er lavet for få langtidsstudier til at be- eller afkræfte bivirkninger ved testosteronbehandling, og derfor er man nødt til også at kigge andre veje, når det kommer til behandling.

I Danmark er testosteronbehandling udelukkende godkendt til mænd, der har fået testosteronproduktionen ødelagt af sygdom eller anden behandling med dette som bivirkning. Lavt testosteronniveau medfører lav sexlyst, øget træthed og tab af muskel- og knoglemasse. 

 

Lægemidlet bliver testet på mennesker i USA

Andreas Lodberg, der er hovedforfatter til studiet, fortæller til Videnskab.dk i deres artikel om emnet, at et stof nært beslægtet med stoffet fra dette studie er i næstsidste fase af godkendelsesprocessen, før det eventuelt kommer på markedet. En stor gruppe mennesker er ved at blive undersøgt for effekter og bivirkninger af stoffet. Det skal her indskydes, at det ikke er altid, at mennesker og mus reagerer ens på behandlingen af lægemidler.

Andreas Lodberg vurderer, at lægemidlet kan komme på hylderne i USA inden for de kommende par år. Om det bliver godkendt i Europa, og hvor lang tid der i så fald går, før det bliver det, er uvist.

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil