Tumorer når ofte at vokse til en skadelig størrelse, før vi overhovedet kan se dem på skanninger. Det er derfor en stor lægevidenskabelig udfordring at finde nye måder at registrere sygdommen tidligt på.
Et hold amerikanske forskere har derfor forsøgt at finde en ny måde at holde øje med kræftcellerne på – og det er lykkedes. Svaret er lysende nanopartikler. Forskerne på Rutgers University i USA har opdaget, at hvis der sprøjtes lysende nanopartikler ind i blodet, kan vi se, når kræftceller deler sig.
Hvad er lysende nanopartikler?
Nanopartiklerne er bittesmå elektroniske apparater, der er designet til at udsende infrarødt lys. Når partiklerne bevæger sig igennem kroppen, klæber de sig fast til de kræftceller, de møder på turen. Ved at aflæse lyset fra nanopartiklerne kan vi se præcis hvor i kroppen, kræften befinder sig. Nanopartiklerne kan ikke alene registrere, hvor fremskreden kæften er, men også, hvor kræften er ved at sprede sig hen. I forsøget kunne forskerne følge spredningen af kræftcellerne i realtid – altså mens det skete – hvilket ikke har kunnet lade sig gøre før.
”Vi har altid haft en drøm om at kunne spore udviklingen af kræft i realtid, og det er det, vi har gjort her,” siger Prabhas V. Moghe, der er hovedforfatter til forsøget, til universitetets netmedie Rutgers Today.
Kan bruges på mennesker inden for fem år
Det skal siges, at forsøget, som så mange andre forskningsprojekter i et tidligt stadie, indtil videre kun er udført på mus. Men ifølge forskerne ved Rutgers University er resultaterne så lovende, at den nye metode allerede inden for fem år vil være klar til at blive brugt på mennesker. Når vi kommer så langt, vil nanopartiklerne gøre det nemmere at operere på kræftpatienter, fordi vi vil være i stand til at se præcis hvilke celler, der skal opereres væk. Nanopartiklerne vil også kunne opdage svulster, der endnu er for små til at blive opdaget af de skanninger, vi bruger i dag.
Hvilke behandlinger virker – og hvilke gør ikke?
Nanopartiklerne kan føre til en mere præcis viden om kræftens udvikling hos den individuelle patient og vil derfor give mulighed for en mere skræddersyet behandling. De vil gøre det nemmere for lægerne at vide præcis, hvilken type behandling patienten har brug for. Nanopartikler bliver i forvejen brugt i selve kræftbehandlingen til at transportere medicin – i for eksempel kemobehandling – ind til kræftcellerne i kroppen. De kan også bruges til at teste nye typer af kræftbehandling – et mere præcist indblik i kræftcellernes udvikling i realtid kan nemlig gøre det nemmere at se, hvilke kræftbehandlinger der virker, og hvilke der ikke gør.
For at teste nanopartiklerne forsøgte forskerne med succes at registrere brystkræft i musene på et meget tidligt stadie. Og selvom brystkræft er den eneste kræfttype, nanopartiklerne er blevet testet på, mener forskerne, at de kan spore alle slags kræfttyper på samme måde.
